Femern A/S anbefaler tunnel under Femern Bælt

 

Faktaboks:

Tekniske risici
En skråstagsbro over Femern Bælt vil med to frie spænd på hver især 724 m være de største spænd, som nogensinde er bygget til både vej- og jernbanetrafik. Sammen med den høje skibstrafik i området vil det indebære væsentlige risici i anlægsfasen både for fordyrelser, forsinkelser og arbejdsulykker.

En sænketunnel vil også være en betydelig teknisk udfordring i byggefasen, bl.a. som følge af den intensive skibstrafik i Femern Bælt. En sænketunnel indebærer dog ikke så mange tekniske aktiviteter på grænsen til det kendte som en bro. Femern Bælt tunnelen vil blive knap 18 km lang.

Miljø
En væsentlig parameter for valget af teknisk løsning er projekternes indvirkning på miljøet.

Både en skråstagsbro og en sænketunnel indebærer påvirkninger af miljøet i Femern Bælt. Det er den foreløbige vurdering, at en broløsning vil have lidt større permanente miljøeffekter end en sænketunnel. Miljøeffekterne er dog af en sådan karakter, at de ikke ud fra en rent miljøfaglig vurdering vil udelukke en broløsning.

Sejladssikkerhed
Ud fra sejladssikkerhedsmæssige hensyn er det klart, at en tunnel indebærer færre risici end en bro. Femern Bælt er et meget trafikeret farvand med 47.000 skibspassager om året (2006), herunder mange tankskibe.

Risikoanalyserne for en bro viser dog, at sejladssikkerheden set fra skibenes synspunkt kan forbedres i forhold til en situation uden bro og med fortsat færgefart.

Økonomi
Økonomisk er der meget lille forskel på de to projekter. Anlægsoverslaget i 2008-prisniveau er for en sænketunnel 37,9 mia. DKK og for en skråstagsbro 38,5 mia. DKK.

Når de to projekters samlede økonomi vurderes, er det nødvendigt også at inddrage byggetiden samt udgifter til drift og vedligehold. Byggetiden for tunnelen er anslået til 6 1/2 år, mens byggetiden for broen er vurderet til 6 år. Omkostninger til drift og vedligehold er noget højere for en tunnel end for en bro.

Når det hele gøres op, vil tilbagebetalingstiden for de to projekter være stort set den samme, nemlig ca. 30 år for kyst-kyst projektet.
Kilde: Femern A/S

Efter at have holdt henholdsvis skråstagsbro og sænketunnel op mod hinanden, har Femern A/S indstillet til Transportminister Hans Christian Schmidt, at den kommende faste Femern Bælt-forbindelse bliver en sænketunnel.

Brevet med anbefalingen blev afleveret i sidste uge, og i dag har ministeren haft lejlighed til at forelægge resultatet for forligskredsen bag den faste forbindelse.

Anbefalingen af en sænketunnel er resultatet af meget komplicerede overvejelser, hvor de to løsninger er blevet sammenlignet på en lang række punkter.

Oprindeligt havde sænketunnelen kun status af "foretrukkent alternativ" - blandt andet fordi den var forventet at være langt dyrere end broen. Efter nu at stå med mere konkrete projekter i hånden, er prisforskellen væk, og det er i stedet forhold som skibssikkerhed, miljø og vindforhold, der ender med et plus til en sænketunnel.

Det er i sidste ende politikerne i forligskredsen, der træffer den endelige afgørelse - det ventes at ske i begyndelsen af det kommende år.

 

Femern Tunnel

 

Den kommende Femern Bælt-forbindelse skal være en tunnel. I hvert fald, hvis det står til Femern A/S, der anbefaler den løsning frem for en bro.

John Karlsen
Offentliggjort Sidst opdateret
femern folketidende dk lolland

Erhvervsnyheder bringes i samarbejde med

Læs flere erhvervsnyheder på FemernBusiness

▶️ Kort fortalt

Fik du læst?

Lolland

Guldborgsund

Sport