Søndagsavisen klager til EU-domstol over mediestøtte

Den danske gratisavis Søndagsavisen er så utilfreds med gratisavisernes muligheder for at få mediestøtte i Danmark, at avisen nu har anlagt sag ved EU-Domstolen med krav om, at godkendelsen af mediestøtten skal genoptages.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndagsavisen vil have EU-Domstolen til at tage stilling til, om den danske mediestøtte strider mod EU's regler for statsstøtte, skriver Søndagsavisen i en pressemeddelelse.

- Mediestøtteloven skal medvirke til at opfylde lovens hovedformål - i det her tilfælde at udbrede redaktionelt indhold til danskerne. Vi dokumenterer imidlertid i vores stævning, at udelukkelsen af husstandsomdelte gratisaviser virker stik imod lovens hensigt.

Det siger Søndagsavisens ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør, Arne Ullum, i en pressemeddelelse.

- Udelukkelsen af husstandsomdelte gratisaviser risikerer at afskære en stor gruppe af danskere fra at få redaktionelt indhold, tilføjer han.

Søndagsavisens stævning fokuserer i særlig grad på en bestemmelse i mediestøtteloven, som udelukker aviser med en annoncebelægning over 50 procent.

Det betyder ifølge Søndagsavisen i praksis alle husstandsomdelte gratisaviser.

Aftalen om den nye mediestøtte faldt på plads i januar 2013 mellem regeringen og Enhedslisten.

Forligets omfordeling af støtten fra distributions- til produktionsstøtte fik flere til at udråbe trykte medier og især gratisaviserne som medieforligets tabere.

EU-Kommissionen godkendte i november sidste år den danske model for mediestøtte, og gav den endda ros med på vejen for at sikre "nyhedspluralisme og nyhedsindhold af høj kvalitet".

Men på Søndagsavisen har man haft advokater til at se på EU-Kommissionens sagsbehandling.

- Advokaterne har fundet en række forhold, hvor sagsbehandlingen ganske enkelt ikke følger de krav, som statsstøttelovgivningen og EU-Domstolen stiller i den slags sager.

- Derfor kræver vi EU-godkendelsen annulleret og hele sagen genoptaget, siger Arne Ullum.

Ifølge Arne Ullum kan der gå mere end et år, før EU-Domstolen afsiger en kendelse.

/ritzau/