Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Her ses bjørnekloen brede sig i nærheden af Sakskøbing Å og arealer, hvor der ind imellem færdes både hundeluftere og skoleelever med flere. Også på den anden side af åen kan der ses bjørneklo i et område, hvor dagplejebørn med flere færdes på kryds og tværs. Privatfoto

Det er ingen populær plante, og der er heller ikke en indsatsplan mod bjørnekloen i Guldborgsund Kommune. Men bjørnekloen har det med at dukke op ind imellem og sprede begrundet frygt i områder, hvor mange borgere færdes - ikke mindst de små størrelser, som formentlig intet ved om, at der er typer af bjørneklo, som man absolut skal holde sig langt væk fra.

Offentliggjort Sidst opdateret

SAKSKØBING: Bjørnekloen er ved at sprede sig i et område nær Sakskøbing Å. Det har fået en læser af Folketidende til at henvende sig med bemærkningen "Det er ikke særligt godt, for der færdes mange børn, som ikke kender til planten".

Bjørneklo-udfordringen er således både på den ene side af åen ud til den gamle sportsplads på Rørbæk-siden og på den anden ud til Vores Vilde Guldborgsund-projektet, der for et par år siden blev sat i gang med masser af nyplantede blomsterfrø og planer om mere vildt græs.

Ringer man til Guldborgsund Kommune og stiller spørgsmål til bjørneklo, ender man hos Jørgen Hilleke. Han er projektkonsulent i Center for Teknik & Miljø og har som ansvarsområde blandt andet kommunale sprøjteplaner og altså ikke mindst i denne sammenhæng også en invasiv art som bjørneklo blandt sine arbejdsområder.

Ingen indsatsplan

- Vi har i kommunen ikke en decideret indsatsplan. Det skal vi sådan set heller ikke have, men det hedder sig, at kommunerne kan vælge at have det. Det er meget ressourcekrævende at have en decideret indsatsplan mod bjørneklo i en kommune, hvor man også kan pålægge borgere at gøre noget ved et eventuelt problem med bjørneklo. Det kan vi sådan set ikke rigtig, kan man sige, når vi nu ikke selv som kommune har en indsatsplan, siger Jørgen Hilleke, da avisen ringer for at spørge til netop indsatsen og proceduren omkring bjørneklo i Guldborgsund Kommune.

Man kan dog som borger stadig henvende sig til Center for Teknik & Miljø med sin observation, og så er der - ifølge den kommunale parkforvalter Gitte Krogh - stadig gode chancer for, at kommunens folk kan tage observationen med sig og gøre en aktiv indsats mod bjørnekloen, når der alligevel skal slås græs og ordnes kanter mm. rundt omkring på de kommunale arealer.

Ingen systematik

- Hvis vi ser bjørneklo i nærheden af græsarealer, hvor vi alligevel skal slå græs, så tager vi os af bjørneklo. Men vi har ikke en indsatsplan mod bjørneklo, understreges det af parkforvalter Gitte Krogh.

Hvis vi ser bjørneklo i nærheden af græsarealer, hvor vi alligevel skal slå græs, så tager vi os af bjørneklo.

Parkforvalter Gitte Krogh

- Der er ikke noget systematik i indsatsen mod bjørneklo, og der er aldrig blevet aftalt en prioriteret indsatsplan. Det skal man have, for at det kan lykkes at nedkæmpe bjørneklo effektivt. Der skal gøres en vedholdende indsats, og problemet er ikke blevet mindre gennem årene, slår Jørgen Hilleke fast og henviser til, at man som borger fortsat skal henvende sig med sin bjørneklo-observation til Center for Teknik & Miljø.

Der er ikke noget systematik i indsatsen mod bjørneklo, og der er aldrig blevet aftalt en prioriteret indsatsplan.

Projektkonsulent Jørgen Hilleke, Center for Teknik & Miljø

Bjørneklo

Bjørneklo er en slægt med cirka 60 arter, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Det er stauder eller toårige urter, som har en stift opret vækst med hule og mere eller mindre behårede stængler. Bladene er store og hånddelte med lappede eller tandede afsnit og opsvulmede bladskeder.

Almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo er to næsten ens arter af bjørneklo og hører hjemme i den danske natur og bør ikke bekæmpes. Planterne er mindre end kæmpe-bjørneklo (under to meter høje).

Kæmpe-Bjørneklo indeholder giftstoffet furocoumarin, som kan fremkalde vabler og/eller voldsomt eksemlignende udslet, når det kommer i kontakt med huden. Giftvirk­ningen forstærkes, når områder med udslet/vabler udsættes for sollys.