Boligministerens ghettosvar forarger

NYKØBING Lindholms kurs mod at blive stemplet som en hård ghetto udløste 3. december kritik i Folketidende. Her langede Lis Bentin, der er direktør for Nykøbing F. Boligselskab, og Anita Ulrik Sørensen, der er direktør for Boligselskabet Fjordparken, ud efter ghettolisten og dens kritierier.

Folketingsmedlem Christian Juhl (EL) bragte kritikken videre til boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i form af fire spørgsmål. Nu har han svaret.

De to første spørgsmål gik på, hvorfor beboere, der har været på sygedagpenge i mere end otte uger, tæller med i opgørelsen over "beboere uden for arbejdsmarkedet", når de jo har en ansættelseskontrakt? Og hvorfor førtidspensionister tæller med i samme opgørelse, når de slet ikke er i målgruppen for at komme i beskæftigelse? Ministeren svarer:

- En øget beskæftigelse er et væsentligt mål for indsatsen i de udsatte boligområder. Arbejdsmarkedstilknytningen i landets udsatte boligområder er lav, og det har store samfundsmæssige, familiemæssige og personlige konsekvenser. Beskæftigelseskriteriet (...) har til formål at identificere, om det er kendetegnende for boligområdet, at beboerne ikke er i arbejde. Derfor tælles førtidspensionister med, svarer ministeren og tilføjer, at det samme gælder for folk på sygedagpenge.

Christian Juhl synes, det er et dårligt svar.

- Et menneske på sygedagpenge er ikke udenfor arbejdsmarkedet. De fleste har en tilknytning til en arbejdsplads. Derfor er det hul i hovedet at betegne dem som "udenfor arbejdsmarkedet", siger han og fortsætter:

- Det giver ikke mening at regne mennesker med, som for eksempel har fået ødelagt deres arbejde af dårligt arbejdsmiljø, og som ikke har en arbejdsevne.

Anita Sørensen er enig.

- Jeg kan undres over det menneskesyn, der fortsat lægges for dagen, og jeg er bekymret for den retning, vores samfund udvikler sig henimod, siger hun og udbygger sin kritik af, at førtidspensionister tælles med.

Hun påpeger, at en førtidspension langt fra kan måle sig med en ministers løn.

- Derfor skal man bo, hvor man har råd til at bo. De almene boligers formål er netop at sørge for, at der er gode, billige boliger til alle i vores velfærdssamfund. At vi som almene boliger løfter dette samfundsansvar, gør det endnu mere urimeligt, at vi er dem, der ender med at tage skraldet, blandt andet ved at reducere andelen af familieboliger, siger hun.

Tredje spørgsmål handlede om, at et boligområde efter fire år på ghettolisten skifter status til "hård ghetto". Men hvorfor baseres listen på tal fra før parallelsamfundspakken fra december 2018? spurgte Lis Bentin og tilføjede, at det jo så bliver lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Også den kritik afviser Kaare Dybvad:

- Boligministeriet anvender altid de nyeste tilgængelige data fra Danmarks Statistik i forbindelse med opgørelsen af de enkelte ghettokriterier, og tallene er fra det foregående år. Dog er det politisk besluttet, at der anvendes toårige gennemsnit for ghettokriterierne vedrørende beskæftigelse og dømte, og derfor vil der indgå tal i opgørelsen, som er to år gamle. Formålet hermed er, at ghettolisten ikke bliver ligeså følsom for atypiske eller tilfældige udsving. Der er ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Men brugen af de gamle tal er et problem, mener Christian Juhl:

- Det er et af tegnene på, at loven er skruet forkert sammen. Man lader det gå ud over mennesker, der måske allerede er kommet i arbejde eller i uddannelse - eller måske endda er rejst fra boligområdet.

Og Lis Bentin bemærker, at med to år gamle tal er det ikke realistisk at tro, at fire år er nok til at gøre en indsats, der løser problemet.

I stedet bør der gå mindst seks eller otte år, før man får stemplet "hård ghetto":

- Det vigtigste for politikerne må være, at de kan se, at der bliver arbejdet med tingene. Om der går et, to, tre eller fire år mere bør ikke være afgørende, medmindre formålet er at splitte et velfungerende boligområde, inden man har tilstrækkelig viden om, hvorvidt parallelsamfundspakken virker.

Fjerde og sidste spørgmål var, om ikke ghettolisten strider mod, at alle er lige for loven, og mod FN's melding om, at det er diskriminerende ved lov at definere et område som en ghetto?

- Nej, det er ikke i strid med ligebehandlingsprincippet, at der opgøres en liste over belastede boligområder. Alle sammenhængende almene boligområder med flere end 1.000 beboere måles efter de samme fem objektive kriterier. Det er en forudsætning for at være et såkaldt ghettoområde, at boligområdet opfylder to ud af fire sociale kriterier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og kriminalitet og herudover også har en høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er det femte kriterium, svarer ministeren.

Christian Juhl er uenig:

- Adskillige internationale organisationer har markeret, at Danmark arbejder på den forkerte side af FN-reglerne, når et område gøres til en ghetto, fordi en del af beboerne kommer fra ikke-vestlige lande. Ghettoreglerne er et misfoster i dansk lovgivning, der medfører diskriminerende handlinger og fjernelse af mange boliger, der er gode og billige.

Anita Sørensen er også kritisk.

- Hvorvidt boligministeren synes, han vil iagttage FN's udmelding om, at ghettolisten er diskriminerende, er jo op til ham, siger hun og påpeger, at ghettolisten medfører, at borgere ikke behandles ens.

Hun nævner, at børn i ghettoer for eksempel tvinges i daginstitution, mens borgere andre steder kan søge om tilskud til selv at passe deres børn.

Det er uretfærdigt, mener hun:

- Når boligministeren både fastholder, at førtidspensionister og sygdomsramte skal tælle med, samt benytter en forældet statistik, virker det som et krampagtigt forsøg på at fastholde berettigelsen af parallelsamfundspakken, som helt klart er afledt af en manglende integrationsindsats. Der skydes på alle for at ramme nogen - og som altid er det nemmest at skyde nedad på stigen.