Bygherre: Jeg har alle tilladelser

Arkivfoto Foto: Jan Knudsen

Naboer utilfredse med, at større bebyggelse har fået lov til at lade være med at tilslutte boliger til offentlig kloaktilslutning.

Offentliggjort Sidst opdateret

HASSELØ Spildevandet fra Seniorbofællesskabet Sundhaven bliver via et privat rensningsanlæg ledt ud i Hasselø Bredning. Undervejs krydser det en offentlig kloakledning.

- Vi forstår ikke, at Guldborgsund Kommune har givet tilladelse til det. Der må være sket en fejl i sagsbehandlingen, siger Thomas Damgaard fra initiativgruppen "Rent vandmiljø i Hasselø Bredning".

Sammen med to andre fra gruppen har han forsøgt ad dialogens vej at få omstødt tilladelsen til at udlede spildevandet i bredningen, men trods flere klager til og møder med kommunen er det ikke lykkedes:

- Det virker fuldstændig absurd, når den offentlige kloakledning er ført lige forbi Sundhaven. Det hænger ovehovedet ikke sammen i en kommune, der gerne vil være grøn, at man ikke passer bedre på miljøet, siger Thomas Damgaard.

Initiativgruppen har efter forsøget med at gå dialogens vej besluttet, at dens næste skridt er at sende en klage over kommunen til Planklagenævnet.

Skal er skal

I spildevandsplanen 2014-2020, som var gældende, da Sundhaven fik udledningstilladelsen, står blandt andet:

"Det er især de helt nære og lavvandede områder, som er påvirket af næringsstoffer fra kilder i oplandet og punktkilder, hvor renseanlæg er et af de væsentligste."

På samme side i spildevandsplanen står desuden, at udledninger fra renseanlæg bør reduceres.

Tilbage i 2013 fik det meste af Hasselø offentlig kloak. I lokalplan 190 for området står:

"Lokalplanområdet skal tilsluttes den offentlige kloakforsyning. Alternativt kan spildevand renses i privat minirensnings-anlæg med udledningstilladelse til Guldborgsund.

- Det er klart, at når kommunen skriver skal, så regner vi med, at det er skal. Der er for os at se intet teknisk, der forhindrer Sundhaven i at komme på den offentlige kloak, siger Thomas Damgaard.

Dyr kloak

18. juli 2019 får Hans Nielsen, bygherre og ejer af halvdelen af Sundhaven, udledningstilladelsen. Om baggrunden for det, siger han:

- Da jeg skulle i gang med at bygge Sundhaven, spurgte jeg til de gældende regler. Jeg fik at vide, at jeg havde to muligheder. Jeg kunne enten udbygge det renseanlæg, jeg havde i tilknytning til min egen bolig, eller koble Sundhaven til den offentlige kloak. Efter jeg havde besigtiget anlæg på Sjælland, valgte jeg at udvide mit private renseanlæg, blandt andet fordi en offentlig kloaktilslutning vil komme til at koste 1,2 millioner kroner, forklarer han.

Hans Nielsen fortæller, at ingen klagede, da tilladelsen til at udlede spildevandet var i høring, og at der tages prøver af spildevandet seks gange årligt. Indtil videre har prøverne, ifølge ham, været fine.

- Vi bader selv i vandet 20 meter fra udledningen, så selvfølgelig er vi da også interesseret i, at det er rent, understreger han og fortsætter:

- Jeg er da rigtig ærgerlig over sagen, ikke mindst fordi jeg synes, det svarer til, at man anklager nogen for at køre 80 kilometer i timen, når de gerne må køre den hastighed, siger han.

Gammel tilladelse

Hans Nielsen får opbakning af formanden for teknik, miljø og ejendomsudvalget, Peter Bring Larsen (G):

- Det er jo en halvgammel sag med nogle tilladelser, der stammer tilbage fra Sydfalster Kommunes tid. Dengang fik han tilladelsen til at lave privat spildevandsrensning. Jeg vil ikke lige hænges op på det rent tekniske eller juridiske i det, men jeg mener, at det følger naturligt af den tilladelse, at bygherren fortsat skal kunne bruge den private spildevandsresning, forudsat at alt er i orden, siger han og fortsætter:

- Man må også tænke på, at der her er tale om, at der er gjort en investering, som bygherren skal have lov til at afskrive.

Thomas Damgaard ville gerne have set den gamle udledningstilladelse, men ifølge ham kan den ikke findes i Guldborgsund Kommune.

- For mig at se handler det om, at man vil tilgodese bygherre, der ikke vil betale tilslutningsafgift. De henholder sig til en gammel tilladelse, som det var klart, man fik. Der var jo slet ikke kloakering herude dengang, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, det her er et udtryk for, at kommunen ikke følger sin egen lokalplan. Vi ønsker egentlig ikke en stor konflikt, men det her er bare til ugunst for alle andre borgere på Hasselø, slutter Thomas Damgaard.