FORHISTORISK GULD- OG SØLVSKAT FUNDET PÅ LOLLAND

FORNEBY: Den store gravemaskine brummer. Den er i venteposition. Imens stiger spændingen ved det ganske fint afskrabede rektangulære jordfelt et par hundrede meter ude på den bare mark tæt ved Forneby.

Vi er ganske få meter fra kommunegrænsen og stadig "inde" i Guldborgsund Kommune. Ikke at der blev tænkt så meget over den slags, da spektakulære smykker og formentlig offergaver blev lagt i jorden i ældre germansk jernalder. Det er nemlig et godt stykke tilbage i tiden før den seneste kommunesammenlægning - faktisk helt tilbage til for cirka 1500 år siden. Men vi venter lidt endnu med at drage tilbage til jernalderen.

Masser af signaler

Først er der nemlig lige en erfaren murerske, som pirker forsigtigt i jorden. Eksperter, museumsfolk, kamerafolk, journalister og kommunikationsfolk, frivillige detektorførere, en gravemaskinefører - alle holder vejret. Den må være lige netop dér. Selve kernen i den store guldskat.

Signalerne fra detektorerne har talt deres tydelige sprog. Det er nu, at mange flere af den lollandske elites efterladenskaber fra for 1500 år siden vil åbenbare sig og glimte i markjorden.

Arkæolog Marie Brinch, der arbejder som museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, er kvinden med de afgørende vip med murerskeen. Knold efter knold pulveriseres de sidste håndfulde jord, inden der til sidst falder en dom fra eksperten:

- Desværre. Der var ikke noget.

Artiklen fortsætter under billedet - klik på billedet for at se flere billeder.

Hemmelig udgravning

Sådan er det at grave efter guld- og sølvskatte. Skefuld efter skefuld. Gravemaskineskovl efter gravemaskineskovl. Kun lige med det yderste af tænderne, naturligvis. Lige så forsigtigt blev der både tirsdag og onsdag i denne uge forsøgt at få så meget som muligt af historien fra for 1500 år siden med op til overfladen.

Der kom heldigvis en spektakulær skat i hus. Også selvom kommunikationskonsulent og arkæolog Henrik Schilling efter to dages udgravninger - tørt og hårdt som et stykke markjord i slutningen af august - måtte konstatere:

- Jeg havde håbet på, at der var kommet mere. Men det er nu engang vilkårene ved arkæologiske udgravninger. Man ved ikke altid, hvad der dukker op.

En lokal magtelite

Der blev således, da Folketidende, sammen med andre medier, var på besøg ved udgravningerne tirsdag, snakket om både et muligt kultsted samt især en lokal magtelites offergaver og efterladenskaber. Det blev også vendt og drejet, at omfanget af skatten kunne blive endda meget spektakulært i forhold til - muligvis - en hel masse danefæfund.

Det blev heldigvis ikke bare ved snakken. Heller ikke selvom forventningerne i løbet af tirsdagen blot steg og steg i takt med de hyppigere og hyppigere bip-bip-signaler fra detektorerne. Onsdagens klare realiteter endte dog med en "kun" lidt mere spektakulær guld- og sølvskat i forhold til den i forvejen samlede "høst" af smykker.

- Vi fandt yderligere fem fragmenter af pragtfibulaen og en lille stump guld fra den fragmenterede brakteat.

Sådan lød den måske knap så forståelige faglige dom efter onsdagens opfølgende udgravninger fra kommunikationskonsulent Henrik Schilling, der har en fortid som presseansvarlig på Nationalmuseet.

En dyrebar sikkerhedsnål

Museumsinspektør Marie Brinch satte gerne flere ord på det fund, som bestod af en masse små fragtmenter fra markens dyb.

- Man kunne også kalde det for en slags sikkerhedsnål til en dragt. Det er det, vi fagfolk kan finde på at kalde for en pragtfibula, en relieffibula eller eksempelvis en dragtnål. Der er slet ingen tvivl om, at der alt i alt er tale om et samlet sæt smykker og beklædningsgenstande til en dengang meget markant og magtfuld kvinde i lokalområdet.

Frem fra dybet dukkede der også spor efter en bebyggelse, hvor det meste ifølge Marie Brinch er flere århundreder ældre end guldskatten. Dog har en del af bebyggelsen formentlig sammenhæng med fundet af de forskellige smykker. For udover den føromtalte dragtnål var der mere heldigvis meget mere skat i den lollandske markjord, hvis man kiggede på resultaterne af alt gravearbejdet i denne omgang. Ikke mindst et par meget spektakulære brakteater.

- Det er et fund, som kunne gå direkte ind i en glasmontre på Nationalmuseet. Det er en lille arkæologisk sensation, at de her to brakteater nu også er dukket op på Lolland. Der er godt nok fundet guldbrakteater før på Lolland, men der kendes ingen tidlige såkaldte A-brakteater fra øen. Vi håber selvfølgelig på, at vi måske kan nå frem til, at vi får lov til at udstille tingene på Stiftsmuseet i Maribo. Men det må de igangværende forhandlinger afgøre. Her og nu registrerer vi i første omgang fundene hos os, forklarer Marie Brinch fra Museum Lolland-Falster om det, der også kunne kaldes for to guldmedaljoner.

Da solen blev formørket

De to guldmedaljoner eller guldbrakteater er formentligt fremstillet omkring år 450 og herefter sandsynligvis brugt som offergaver i en periode fra år 536 og en håndfuld år herefter, da en naturkatastrofe ramte den nordlige halvkugle og kastede mange ud i hungersnød. Det var dengang, der udspillede sig en vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner, og hvor solen efterfølgende pludselig lyste ned på jorden for nedsat kraft som følge af vulkanudbruddet.

Brakteaterne bærer i øvrigt på forsiden et mandsportræt i profil og en tekst, der ser ud, som den er skrevet på latin. Det kan være rent volapyk og bogstaver fra fri fantasi. Men det viser, at brakteaterne har haft romerske guldmønter som forbilleder. De er formentlig også fremstillet af omsmeltede romerske mønter, som på det tidspunkt flød i rigelige mængder udenfor Romerriget, der ofte betalte barbarerne fra nord for ikke at plyndre riget.

Nyt og ukendt præg

Ifølge brakteatekspert på Nationalmuseet, Morten Axboe, som har skrevet doktordisputats om guldbrakteater, er de to A-brakteater identiske. Men de er i et helt nyt og ukendt præg. Det gør guldbrakteaterne endnu mere usædvanlige. Morten Axboe betegner også fundet fra Forneby-marken som en kvindes samlede smykkesæt.

De to brakteater fik i øvrigt hurtigt selskab på jordoverfladen af en guldring og et lille hængesmykke af guld samt de tidligere omtalte mange fragmenter af en stor relieffibula af sølv, som altså er en stor og rigt udsmykket dragtnål. Dertil var der også en lille spiralfingerring af sølv, som dukkede op på marken.