FRA GÅSETENNIS TIL HOLDINDSATS

GULDBORGSUND: Om en måneds tid skal roerne op af jorden og cirka samme tid får himmel og marker igen besøg af bramgåsen. Den fredede fugl, der elsker strandenge og ankelkorte afgrøder. Siden 70'erne er bestanden vokset fra 40.000 til 1,4 millioner - og det skaber problemer, både i Kastrup Lufthavn og hos landmænd i Guldborgsund Kommune såvel som i resten af Europa.

I andre lande kompenseres landmænd for de skader, bramgåsen forårsager på deres marker. Sådan er det ikke i Danmark.

Godt, men ikke godt nok

Sidste år afsluttede professor og gåseforsker Jesper Madsen fra Århus Universitet et projekt, der konkluderede, at bramgæs kan styres hen til marker, hvor landmanden lader roeaffald ligge, fremfor at pløje det ned.

Det betyder, at de spiser mindre på marker med grønne vinterafgrøder. Og det er naturligvis godt nyt for landmanden. Men det kan ikke løse problemet helt. Så i et nyt projekt, støttet af 15. juni Fonden, der holdt sin første workshop onsdag aften, skal der arbejdes på, hvordan man kan samarbejde om at håndtere gæssenes appetit.

- Bramgåsen må gerne reguleres, men effekten af den regulering var, at man bare skubbede flokkene rundt imellem sig. Dét vi kalder gåsetennis.

I det nye projekt er der blandt andet fokus på planlægning.

- Hvor det er muligt, kan roemarkerne for eksempel placeres op af en skov eller ned til en fjord fremfor op af en mark med vinterafgrøder.

Tilgroet strandeng

Med i projektet er også Guldborgsund Kommune, og det er betydningsfuldt. For bramgåsen er også stor fan af at tage ophold på strandeng, og dem har Guldborgsund Kommune flere af. Jesper Madsen nævner Roden Fed syd for Fuglsang som et eksempel på et sted bramgæssene holder af.

- Der ligger faktisk over 1.000 hektar strandeng på Sydfalster og det sydøstlige Lolland, og deraf er omkring halvdelen tilgroet i tagrør. Men det er naturbeskyttet område, så det skal afgræsses. Guldborgsund Kommune er i gang med plejeplaner og plejetiltag for det, så græsset kan få plads, siger Jesper Madsen og understreger, at der dog skal mere til end at sætte hegn op og lukke dyr ind.

- På en strandeng med rørsump kan man for eksempel ikke have så mange dyr gående, som man egentlig skal for at få tilskud og det er noget af det landmændene bemærker på vores første møde. Det er noget, kommunen vil gå videre til Fødevarestyrelsen med.

Bøvlet og bureaukratisk

For at undgå gåsetennis skal der altså forvaltes i fællesskab mellem jægere, myndigheder og lodsejere. Til mødet onsdag aften var 40 interesserede dukket op og Jesper Madsen håber dét tal vokser til mellem 60 og 70.

- Der skal for eksempel indgås nogle aftaler om, at der ikke må skydes i nærheden af de aflastningsmarker, hvor vi gerne vil have gæssene.

Tilladelse til at regulere, altså skyde gæssene, skal landmændene søge hos Naturstyrelsen, og det blev onsdag kaldt både bøvlet og bureaukratisk.

- Vi har fra universitetets side allerede været i dialog med både Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om bureaukratiet, og vi har fået tilkendegivelser om, at de vil se på det for at give lodsejerne i projektet nogle udvidede muligheder. Det fortsætter vi en dialog om. Men det er klart, at der skal arbejdes hurtigt. Gæssene kommer snart.