FREMLÆGGER BUD PÅ INDRETNING AF HAVN

NYKØBING: Slagteriet har nu forladt det gamle slagtehus på Fejøgade, og imens fortsætter debatten om, hvad der skal ske med de nu tomme bygninger.

Guldborgsund Kommune, der ejer dem, ser ikke noget stort håb i at bevare bygningen og vil i stedet lade enkelte murstykker blive stående som del af et lapidarium. Det fremgår af et udkast til en lokalplan, som kommunens økonomiudvalg skal godkende på mandag.

Men en gruppe borgere, der har samlet sig i projektgruppen Kulturbase Sydhavnen, har i månedsvis arbejdet på et alternativ. En plan for den sydlige del af havnen, som de nu lægger frem her i Folketidende, og som rummer deres bud på, hvordan man kan lave et moderne miljø med bevarelse af samtlige bygninger. De understreger, at deres plan udelukkende er et alternativ til den del af Helhedsplanen, der omfatter den sydlige ende af havnen.

Motivationen har især været det faktum, at flere af bygningerne, herunder slagteriet, er bevaringsværdige af forskellige årsager. Men særligt på grund af netop byggeriets unikke karakter og den historiske betydning.

Det skriver arkitekt og medlem af Kulturbase Sydhavnen, Anja Jørgensen.

- De gamle industrielle funktioner forsvinder, når havneaktiviteterne flyttes til Orehoved og andre steder, men bygningerne bliver forhåbentligt stående og indbyder til at fortælle historien om, hvordan gammelt afløses af nyt, og livet går videre. Bygningerne kan berige os og lade os holde fast i os selv ved at favne vores historie.

Kan stadig rumme en park

I 2007 blev Slagtehuset udpeget som regionalt industriminde af Museum Lolland-Falster, og projektgruppen ser på trods af manglende vedligeholdelse en fremtid for næsten hele bygningsmassen. Blandt andet mener man, at gårdspladsen kan rumme koncerter af en vis størrelse, imens bygningerne kan rumme små værksteder, udstillinger og en café eller bager.

- Både slagteriets mange bygninger og gårdmiljøet mellem dem appellerer til at blive Nykøbings måske hyggeligste "latinergade" med for eksempel café, spisested, musik, galleri og åbne værksteder. Der er mange forskellige lokaler både store og små, hvilket gør udnyttelsesmulighederne overordentligt fleksible, lyder det i planen.

I gruppen anerkender man, at kommunens plan om at anlægge en park på slagtehusgrunden kan have en klimamæssig værdi. Men man mener samtidig, at den mulighed ikke begrænses af at lade slagtehuset stå.

- Størstedelen af arealet er ubebygget, og der er masser af plads til begrønning af forskellig slags, hvilket vi stærkt anbefaler. Hvis vi skal tænke på klimaet, skal vi til gengæld ikke bygge stort og nyt, for det koster i klimaregnskabet. Vi skal bevare og udnytte Sydhavnens eksisterende bygningsmasse.

Tid til at udvikle sig

Da Kulturbase Sydhavnen blev stiftet i foråret, var det som en reaktion på kommunens helhedsplan om at rive flere bygninger ned og etablere nyt. Blandt andet planlægger man at lave en meget stor kontorbygning på den plads, hvor Kartoffelladen ligger i dag. Projektgruppens afsæt er at bevare så meget som muligt af det miljø, man allerede nu kender.

- En indvending, som vi ofte hører, er at det er dobbelt så dyrt at bevare og restaurere, som det er at bygge nyt. Det er en sandhed, som måske gjaldt engang, men som i dag må tage forbehold for store nedrivningsomkostninger og miljøhensyn ved bortskaffelse af byggeaffald. Derudover findes der flere fonde, som giver støtte til netop denne type restaureringsprojekter.

De foreslår i stedet at lade ønskerne til områdets udvikling gro i takt med, at nogle af områdets nye funktioner tages i brug.

En af deres største indvendinger ved kontorbygningen er, at den ifølge dem kommer til at skære hele det område fra, som ellers er tænkt som kulturområde. Samtidig vil den afskære Sydhavnen fra den naturlige gåtrafik langs havnen.

En god by har kultur

Og det gavner hele byen at prioritere kulturområdet og bevare de gamle industribygninger, mener borgerne. Maltfabrikken i Ebeltoft, Fængslet i Horsens og Sydhavnskvarteret i Aarhus er et par af de danske eksempler. Lignende eksempler findes i Oslo, Madrid. Og i rapporten "Tilbageløbsanalyse af kulturens betydning i Aalborg" (2018), der er udført af Epinion, bliver borgere spurgt, hvad der især gør Aalborg til en god by for dem.

- Det er bemærkelsesværdigt, at bolig (2 procent) og arbejdsliv (5 procent) ligger i den helt lave ende af skalaen. Studielivet, der fylder meget i Aalborg får 9 procent, mens kulturlivet er topscorer med 34 procent. Lidt senere i samme rapport konstateres, at: "75 procent af virksomhederne mener, at investeringer i kulturen delvist trækker private investeringer med sig. Kulturen har derfor en betydning rent økonomisk for virksomhederne i kommunen," skriver projektgruppen i sin egen rapport.

Mangler et sted til unge

I Nykøbing mangler der samlingssteder for unge generelt, mener de. Og der mangler steder, hvor ungdomskulturen kan blomstre på de unges egne præmisser.

- Et levende kulturliv for og med deltagelse af de unge selv er en væsentlig forudsætning for, at flere af de unge vælger at blive for at uddanne sig her eller komme tilbage til Sydhavsøerne efter endt uddannelse.

Frederik Schütt, der er initiativtager til Kulturbase Sydhavnen, mener, at sådan et område netop kun vil blive en succes, hvis de unge brugere selv er med til at lave rammeaftalerne.

- Hvis der er en overkommissær på sådan et projekt, som står og overvåger dem eller ikke stoler på dem, så er de væk på under et sekund. De ønsker autonomi, og de vil gerne vise, at man kan stole på dem.

Han tilføjer, at man med fordel kan inddrage de unges egne organisationer som Guldborgsund Ungdomsråd.

- Med dem kan man udvikle Kulturbasen til et sted, hvor unge vil kunne føle sig hjemme og tage ejerskab.

I planen, der offentliggøres senest i begyndelsen af det nye år, kan man læse mere om projektgruppens arbejdsproces. Det næste punkt på deres dagsorden er dog en midlertidig aftale med Guldborgsund Kommune om at frede Sydhavnen i halvandet til to år, samt at etablere et lokalråd, der skal stå for det fortsatte arbejde.