Gunslevholm idrætsefterskole til VM i Malmö

Elev Mette Olsen fra Gunslevholm Idrætsefterskole har været i Malmø for at se en af Danmarks kampe ved VM. Vi lader hende fotælle:

”Forventningerne var til at tage og føle på, da jeg sammen med at par trætte gunslevholmere gik ned til morgenmad. I dag skulle vi af sted til Malmø for at støtte vores danske håndboldhelte i kampen mod Serbien.

Indtil kl.13:15, hvor vi tog af sted, havde vi normal dag.

Håndboldlinjen, samt 5 udvalgte, skulle af sted. Rundt omkring på bordene blev der snakket om kampen og turen. Selv dem, som ikke skulle med, var spændte.

Vi kørte i vores gamle, men trofaste, guns-bus. Vejen til Malmø tog ingen tid. Torben Matthiesen havde lavet en hurtig håndboldquiz. Vi hyggede os og kunne ikke vente. Vi stoppede ved Malmø Arena, længe før vi kunne komme ind. Vores kære forstander, Ken Rye, kørte os alle ind til Malmøs centrum.

Alle steder hvor vi gik, kiggede mennesker på os, som var vi tosser. En del af drengene og pigerne havde det danske flag i hovedet.

Da turen endelig gik mod Malmø Arena, og Percy’s Restaurant, kunne vi ikke sidde stille. Vi var spændte.

Da vi gik op ad cementtrapperne med vores VIP-billetter i hånden, følte vi os mægtig vigtige. I loungen var der et band, som spillede konstant. Percy’s Restaurant var det rene luksus, og den havde udsigt over banen og tilskuerrækkerne. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige.

Vi nærmest slugte den lækre mad. Vi fandt hurtigt vores pladser, og så var vi ellers i gang. Vores humør var tårnhøjt, og vi var mildest talt oppe at køre. Holst og Mikkel havde stået for banner og trommer. Begge ting blev brugt flittigt.

Kampen mellem Kroatien og Australien blev fløjtet i gang. Vi var få meter fra verdens bedste håndboldspiller, Ivano Balic. Vi kunne ikke tro det. Nogle af verdens største håndboldprofiler befandt sig samme sted som os. Flere gange blev vi vist på storskærm – vi vækkede opsigt med vores orange trøjer, ansigtsmaling, og larm.

Så blev det Danmarks tur. Aldrig har jeg oplevet sådan en stemning til en håndboldkamp, som denne aften. Hver gang Danmark scorede stod vi op. Til sidst var folk trætte, men vi var trofaste til det sidste. Vi sendte den ene bølge af sted efter den anden. Vi var vældig imponerede over deres spil. Mikkel Hansen viste, at han er Danmarks største talent.

Vi råbte til vi blev hæse, og hoppede til vi ikke kunne stå, da Danmark vandt kampen. Arenaen holdte fest.

I det øjeblik, er jeg sikker på, at vi alle håbede på at nå så langt – nå til landsholdet.

På vej ud til vores bus blev vi ved med at synge. Folk smilede af os. Der var den vildeste stemning, da vi kørte hjemad. En af drengene mistede stemmen, men blev alligevel med at komme med tilråb.

Vi takker alle for en aften, vi sentvil glemme.