Louise Baltzer er lige nu i Italien med de lokale afdelinger af Lions Club og Helenerne. Louise skal være i Italien i 3 uger og i denne uge bringer vi Louises første rejsebeskrivelse fra Bologna. De næste 2 uger tilbringes hhv. i Modena og i en camp med unge fra hele verden. Louise skal til Syddansk Universitet i Odense og læse journalistik efter sommerferien, så dette er så absolut en god øvelse.
Udover et korrupt statsstyre, mafia-kriminalitet og et utroværdigt retssystem, så er der ikke meget dårligt at sige om Italien. Italienerne selv ville ønske de kunne gøre noget ved den korrupte mafiastat, men det virker umuligt. I stedet satser de på deres familie og nærmeste tilværelse for at klare sig gennem hverdagen.
Lørdag den 25. juni landede jeg i Bologna lufthavn. Det viste sig at min kuffert ikke var med flyet, men det kunne ikke slå mig ud af kurs, for jeg vidste, at i ankomsthallen ville en italiensk familie stå og tage godt imod mig.
I den første uge af mit ophold bor jeg hos en italiensk familie i Bologna. Byen har 500.000 indbyggere, så sammenlignet med Nørre Alslev er det en storby jeg er kommet til. Jeg deler værelse med en pige fra Mexico, der også rejser med Lions, så udover at lære en masse om den italienske kultur, så lærer jeg også noget om den mexicanske kultur. Det viser sig at Mexico er underlagt regler fra USA trods det, at Mexico er et selvstændigt land. Familien vi bor hos består af en mor, der er atomfysiker, en far, der er universitetslærer og tre børn, der alle læser på universitetet. Familien har taget imod os med åbne arme.
Bologna har Europas ældste universitet, så det bugner med unge mennesker, hvilket gør byen livlig. Arkader er karakteristisk for byen, så når det regner, er der ikke brug for paraply, og i brændende solskin er der skygge under arkaderne. I hele Bologna er der 35 kilometer arkader, og den længste strækning er på 4 kilometer, som går op til kirken Madonna di San Luca på en bakketop. Den tur gik vi en aften sammen med to af de unge i familien. Bologna er en gammel middelalderby, og i midten af byen står to skæve tårne. Jeg trodsede min højdeskræk og gik hele vejen op i det 97 meter høje Torre degli Asinelli, der blev bygget i 1119 og som trods skævhed sandsynligvis holder nogle år endnu. Udsigten deroppe fra er fantastisk. Tårnet ved siden af er kun 48 meter, for toppen er styrtet sammen.
En gåtur gennem de smalle gader i Bologna er som taget ud af Disneys Lady og Vagabonden, hvor de nyder spaghetti på Tony’s restaurant. Vi fandt en gade fyldt med specialiteter fra det lækre italienske køkken. Tungt fra loftet hænger Parma-skinker, og bag glasdisken er der et væld af alverdens oste. På gaden er der grøntsagsboder, og fiskehandleren har flamingokasser fyldt med alt godt fra havet. Uanset hvor man kigger hen, så er der fyldt med lækre fødevarer. Jeg har også kun fået lækker mad siden jeg ankom. I Italien er det normalt at familien samles til frokost ved 13 tiden og så tager de på arbejde og i skole igen bagefter. De spiser typisk pasta, parmaskinke, salat og brød. Om aftenen er det normalt at få to eller tre retter.
Jeg har forsøgt at lære så meget om den italienske kultur som muligt. Søndag den 27. juni var vi en tur i Padova, hvor vi så et meget specielt kapel, der hedder Schrovegni-kapellet. Inden man kan komme ind i kapellet så skal kroppen vende sig til den kontante temperatur og fugtighed, som er i kapellet. Det gør man i et lille rum i 15 minutter. Derefter bliver man lukket ind i kapellet , og så har man 15 minutter til at nyde kapellets smukke udsmykning. Kapellet beskriver Jesu’s familiehistorie, hans opvækst og lidelseshistorien.
På bymuseet ved siden af kapellet så vi de mange arkæologiske fund gennem tiden. Da vi gik gennem den ægyptiske afdeling, faldt snakken på tegneserien Asterix og Obelix, og om det mon er sandt at Cæsar havde en affære med Cleopatra.
Derefter besøgte vi Sant’ Atonio kirken, hvor der var messe. I de katolske kirker skal skuldre og knæ være dækket i respekt for kirken. Jeg lærte en masse om den katolske religion. Man skrifter når man ønsker vejledning, eller hvis man bare ønsker at snakke med nogen. Nonner og munke bliver brugt som en slags psykologer, men forskellen er, at de giver en religiøs løsning og forklaring på problemet. Der findes helgener for alle mulige ting, og dem kan man hver især bede til, afhængig af hvad bønnen er om. Jeg spurgte ind til den katolske kirkes seneste skandaler med paven, og fik forklaret at mange unge italienere ikke sætter deres lid til kirken, fordi de mener den er korrupt. I stedet sørger de selv for at bede til de helgener, de ønsker vejledning og tilgivelse fra.
De unge norditalienere har heller ikke meget tilovers for den italienske stat, og især ikke Berlusconi. Især Bologna er kendt for at stemme imod Berlusconi, men det hjælper ikke meget når mafiaen i Syditalien betaler befolkningen for at sætte deres kryds ved Berlusconi. Det er svært for italienerne at få et statsoverhoved de respekterer og kan lide. Der er ikke rigtig nogen regler i Italien, og de få regler der er, bliver hele tiden brudt. Jeg fik forklaret, at hvis man begår manddrab, så kan straffen godt være en dags fængsel. Italienerne jeg bor hos synes derfor rigtig godt om de hårde straffe i Danmark.
Tirsdag den 29. juni drog vi til Lucca og Pisa. Lucca er en hyggelig italiensk by med en gammel fæstning hele vejen rundt om byen. Italien har i det hele taget mange levn fra middelalderen. På toppen af et af byens vagttårne er der lavet en lille terrasse og der kan man sidde og nyde udsigten over byen med de mange kirker.
Efter besøget i Lucca gik turen videre til Pisa. Det skæve tårn i Pisa er fantastisk, og det kunne man også se på antallet af turister. Jeg fik også taget de billeder jeg skulle. Ved siden af tårnet ligger en enorm katedral og ved siden af katedralen ligger det gamle hospital, som nu er museum. I gamle dage var alt centreret om katedralen og Pisa tårnet. På græsset sad vi og nød de smukke kridhvide bygninger. Vi kunne desværre ikke komme op i Pisa tårnet, fordi der var for meget ventetid.
Efter en lang dag kom vi hjem og fik lækker italiensk mad, og til at slutte dagen af med fik vi lov til at smage grappa.
