Mystik om 70 tons værdifulde mursten: Hvor er de endt?

Nedrivningen gik i gang i  slutningen af år 2024 og for en lille måneds tid siden, så det sådan ud. Foto: Anne Katrine Petersen

Nedrivning er langt fra det man ser i tegnefilm, hvor en maskine smadrer en kugle ind i et højhus. Præstegården i Idestrup er dissekeret helt ned til den enkelte mursten. Men hvor er det endt?

Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom flere tog det standpunkt, at Præstegården i Idestrup slet ikke burde have været revet ned, er det uomtvistelig slut. Det kan enhver, der lister forbi Møllevej i Idestrup, konstatere ved selvsyn.

Men sidste punktum er alligevel ikke sat i sagen. For hvad blev der af de mursten, døre og vinduer, som forsigtigt er pillet ud og sendt videre. Fik de højt besungne dele af bygningen virkelig nyt liv fremfor at blive knust i jorden?

Om kort tid vil et nyt bygningsreglement diktere skrappere regler for forbruget i byggeriet. Det sker som konsekvens af byggebranchens tårnhøje klimaaftryk. Men mange er allerede i gang, og det er nedrivningen af præstegården et eksempel på. Byggerådgiver for menighedsrådet i Idestrup Sogn, Dennis Czuba-Stentebjerg har tidligere talt med Folketidende om genbrug af mursten fra præstegården og sagt:

- Jeg er bekendt med, at det skulle være en udmærket handelsvare, og jeg ved, at de kommer til at indgå i en cyklus. Gunner Larsen Nedrivning har oplyst, at de har kørt 70-80 ton mursten til Gamle Mursten på Fyn, hvor de vil blive klargjort til genbrug.

Har de nu også det? spørger skeptikeren. Der foregår en del greenwashing i mange brancher - og hvorfor skulle nedrivnings- eller byggebranchen stå tilbage?

Vinduerne blev nummereret inden de forsigtigt blev demonteret og fragtet til Jensen Genbrug. Privatfoto

Dissekeret præstegård

I det anmeldelsesskema for byggeaffald, som Guldborgsund Kommune har givet avisen indsigt i, kan man læse, hvordan præstegården er blevet dissekeret, og hvad der siden skete. For eksempel at tagets tegl var understrøget med en skum, der indeholder PCB. En uønsket miljøgift, som derfor sender hele taget til Miljøcenter Hasselø. Og sådan er hver komponent, lige fra linolium til jern, stenuld, glas og beton enten sendt til forbrænding, deponi eller genanvendelse. I nogle tilfælde også genbrug.

Når det kommer til murstenene er der dog modstridende forklaringer i anmeldelsesskemaet. Et sted står der genanvendelse, som er et udtryk for at de bliver knust og brugt til vejaffald. Et andet sted står der, at de 70 ton sten bruges på stedet, og i anmelderens kommentarfelt at de er udtaget til direkte genbrug. Så hvad er op og ned?

Folketidende ringer til Gunner Larsen Nedrivning A/S og får en noget skeptisk Lars Birkebæk, der er afdelingsleder  i røret.  Han er betænkelig ved at medvirke i en artikel.

- Vi bliver ofte beskyldt for at være de her smadremænd, og den historie er jeg ikke interesseret i at medvirke i. Det er magtpåliggende for os, at folk ved, hvor meget vi faktisk gør for at genanvende og genbruge de her materialer, understreger han.

Vi bliver ofte beskyldt for at være de her smadremænd, og den historie er jeg ikke interesseret i at medvirke i. Det er magtpåliggende for os, at folk ved, hvor meget vi faktisk gør for at genanvende og genbruge de her materialer.

Lars Birkebæk, afdelingsleder, Gunner Larsen Nedrivning

Genbrugt, neddelt eller smeltet om

Selvom Lars Birkebæk er skeptisk overfor medierne, overtaler Folketidende ham til at medvirke. Han fortæller, at:

- Døre med indfatninger, vinduer inklusiv forsatsruder, bjælker og mursten er alle eksempler på materialer, der bliver genbrugt. De er taget forsigtigt ud. Alt hvad vi kan genanvende bliver neddelt, smeltet om eller granuleret, så det igen får liv.  Afbrydere, det du kalder en kontakt og stikkontakter i bakelit, der ikke produceres længere, er demonteret med træ under og sendt til Jensen Genbrug. Det er svært at skaffe sådan noget, når man renoverer, lyder det.

Men i forhold til murstenene. Der står lidt forskelligt i anmeldelsesskemaet. Er du sikker på, at murstenene er sendt til Svendborg, og at de også er ankommet der?

- Ifølge mine oplysninger, ja. Men det er ikke sådan, at jeg lige kan gå ud på lageret og konstatere det. Vi river 700 huse ned om året, og jeg har ikke dem alle i hovedet, men jeg vil gerne tjekke op på det, siger han.

Ikke muligt at følge længere

Hos Gamle Mursten mener de i første omgang ikke at have modtaget murstenene, men det viser sig, da Lars Birkebæk kaster sig ind i sagen, at en underleverandør til en anden vognmand har fragtet dem dertil. To træk, cirka 70 ton.

Og hvad så nu? Kan avisen følge murstenen helt indtil de en dag igen er solgt og skal mures op et nyt sted? Det taler Folketidende med salgsrådgiver hos Gamle Mursten, Lena Frederiksen om:

-  Vi har rigtig mange vognlæs ind og ud hver dag. Stenene bliver renset og sorteret efter farve, så det er desværre ikke muligt, siger hun.