Bag birketræet stod engang hovedbygningen i præstegården. Tirsdag havde nedrivningsfirmaet sidste dag på opgaven med at rive den ned. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Det blev en lettere forsinket nedrivning, der nu snart er bragt til ende.
I slutningen af december kunne Folketidende fortælle, at nedrivningen af præstegården i Idestrup var gået i gang. På det tidspunkt var døre og vinduer fjernet, men selve murværket stod fortsat. Sådan er det ikke længere. Tirsdag havde nedrivningsfirmaet, Gunner Larsen Nedrivning sidste dag i Idestrup.
Og opgaven har taget lidt længere tid, end man havde troet. Det oplyser bygherrerådgiver Dennis Stentebjerg-Czuba fra DSC Byggerådgivning, der rådgiver menighedsrådet i processen.
- Det skyldes, at man undervejs støder på nogle uventede udfordringer, der giver lidt forhandlinger med nedrivningsfirmaet. Det betød også, at vi måtte bruge af den afsatte reserve til uforudsete omkostninger.
Hvad drejer det sig om?
- For eksempel var der nogle gamle radiator-rør under trægulvet, som var isoleret med asbest. Det har man ikke kunnet se, da man afgav tilbuddet og den slags skal håndteres korrekt. Den slags små ting er vi stødt på undervejs, fortæller han.
Annonce
Sagen kort
I januar 2023 skrev Folketidende første gang om planerne med at rive Idestrups præstegård fra 1927 ned.
Det er menighedsrådet, der træffer beslutning i sagen, men provstiudvalget, der fastsætter den økonomiske ramme for deres arbejde med præstens bolig.
Menighedsrådet har tilbage i 2021 involveret arkitektfirmaet Friis Andersen i opgaven med at vurdere bygningen og opgaverne med at istandsætte den. Ifølge en pressemeddelelse fra menighedsrådet har opgaven været sendt i licitation og laveste pris er 4.867.578,86 kroner, hvoraf syv procent er hensat til uforudsete udgifter.
På daværende tidspunkt var bygningerne endnu ikke vurderet af Guldborgsund Kommune. Det blev de efterfølgende og i januar 2023 kom det frem at præstegården har en bevaringsværdi på 2 på SAVE skalaen, hvor 1 er højeste karakter.
Forvaltningens indstilling til politikerne har på den baggrund været, at man ikke bør give nedrivningstilladelse til byggeriet. Forvaltningen anbefalede derimod, at man nedlagde et paragraf 14 forbud og fik en lokalplan på plads, der yderligere sikrede boligen for fremtiden.
På byrådsmødet i september 2024 var der dog flertal for at give nedrivningstilladelse.
Siden har flere bevaringsarkitekter og foreningen Historiske Huse udtalt sig om sagen i flere medier. Uden at det har ændret skæbnen for den bevaringsværdige bygning.
Et købstilbud har været fremsendt, men det blev trukket tilbage igen.
Et træningskrav
Opgaven med præstegården er særlig for Dennis Stentebjerg-Czuba. Han er først kommet på, efter beslutningen om nedrivning var truffet, men den videre proces har han brugt en del krudt på. For eksempel i forhold til bæredygtighedskravet.
- Vi skal kunne dokumentere C02-påvirkningen af byggeriet, men der er ikke et krav, vi skal overholde. Det er kun på bygninger over 1.000 kvadratmeter, som skal overholde krav om en klimapåvirkning, der ikke må være mere end 12 kilo co2 ækvivalenter pr kvadratmeter pr år.
Hvorfor skal man så dokumentere?
- Jeg tror, det er et spørgsmål om at gøre det til en fast standard. Når det er blevet mere almindeligt, kan man bedre stille krav om at overholde grænser fremover. Til sommer forventer vi skærpede krav i bygningsreglementet til netop klimapåvirkningen.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Idestrup Præstegård som den tog sig ud i efteråret 2023. Foto: Anne Katrine Petersen Anne Katrine Petersen
Måske ikke nok sten
Og klimaet har da også været på menighedsrådets radar. For eksempel havde man gerne genbrugt murstenene i byggeriet. Men som tidligere beskrevet i Folketidende ville det næsten blive en million kroner dyrere, nærmere bestemt 750.000 kroner ex. moms.
- Vi havde forestillet os, at det alt andet lige ville være nemmest og formentligt billigst at rense murstenene på stedet. Vi havde fire som bød på totalentreprisen og af de to, som vi endte med at kunne vælge imellem kunne vi forstå, at udfordringerne kunne blive, at der ikke var nok sten. Fordi facaden bliver lidt større, og man skal forvente et vist spild. Derfor ville man alligevel skulle supplere op, og det kunne, udover øgede omkostninger føre til et byggeri, som ikke fremstår ensartet.
Annonce
Dennis Stentebjerg-Czuba er overrasket over, at prisen for genbrugssten er, som den er.
- Det var både en større lokal entreprenør og et typehusfirma, som jeg havde indtryk af, havde prøvet det før, men måske har man alligevel ikke erfaring nok endnu til at få prisen ned på et bedre niveau.
Måske har man alligevel ikke erfaring nok endnu til at få prisen ned på et bedre niveau.
Dennis Stentebjerg-Czuba bygherrerådgiver og indehaver af DSC Byggerådgivning
Ved du, hvad der er blevet af de mursten?
- Jeg er bekendt med, at det skulle være en udmærket handelsvare og jeg ved, at de kommer til at indgå i en cyklus. Gunner Larsen Nedrivning har oplyst, at de har kørt 70-80 ton mursten til Gamle Mursten på Fyn, hvor de vil blive klargjort til genbrug. Der var ellers flere grusgrave, som henvendte sig undervejs i nedrivningen. De ville gerne knuse dem - det ernærer de sig jo blandt andet ved. Men vi måtte oplyse dem om, at løbet var kørt.
Folketidende ville gerne have vist tegninger af den kommende præstebolig, men de er kun udfærdiget som plantegninger. Det forventes, at det nye byggeri er færdigt sidst på året.
