RADIKAL KANDIDAT: VI HAR ET POTENTIALE, SOM STORBYERNE ALDRIG KAN FÅ

GULDBORGSUND: Da Radikale Venstre i sommer foreslog at droppe gasrørledningen til Lolland og Falster, fik det især lokale politikere til tasterne.

- Det er ren symbolpolitik, mener nogle.

Andre mener, at partiet med kravet vil rulle den grønne omstilling på øerne fuldstændig tilbage.

Selv mener Edris Qasimi, Radikale Venstres folketingskandidat for Guldborgsund, at man ikke bør investere i noget, som man i både Danmark og store dele af Nordeuropa er i gang med at frigøre sig fra.

Set i lyset af de seneste måneders begivenheder foranlediget af Rusland bør man i endnu højere grad arbejde for at blive uafhængig af russisk gas, forklarer han.

- Så at kaste så mange penge efter noget, der i første omgang vil indebære naturgas, giver ikke mening. Principielt er det en dårlig investering.

Partiet er ikke imod den lokalt producerede biogas, der på sigt skal løbe igennem rørene.

Men når der er en så stor investering på spil, mener Edris Qasimi, at pengene kan bruges bedre. Og her er vind- og solenergi den billigste og mest bæredygtige vej at gå, siger han.

- Man taler meget om, hvad der skal sætte gang i udviklingen i vores område, og hvad der skal bringe folk herned og samtidig holde dem hernede. Det gælder også i forhold til turistudviklingen, og det optager mig rigtig meget. Det er så ærgerligt, hvis der er et billede af, at der ikke sker noget på Sydsjælland og Lolland-Falster, og at potentialet altid ligger i de større byer. Men vi har faktisk et potentiale, som storbyerne aldrig nogensinde vil kunne gøre selv. København vil aldrig kunne blive garanten for den grønne omstilling. Men Falster og Lolland kan blive et grønt knudepunkt for både Sjælland og Nordtyskland. Det er min drøm. Men begynder vi ikke nu for i stedet at diskutere rørledning til gas, så er jeg bange for, at det er for sent.

Ingen garanti for naturgas

Kommunen vil jo gerne have lidt retur for at aflægge så meget kommunalt jord og landbrugsjord til solcelleparker og vindmøller, og med gasledningen kunne man skabe flere hundrede arbejdspladser til produktionen af biogas. Er der de samme muligheder ved at satse på elnettet?

- 100 procent. Hvis man satser på at gøre den her region til et grønt knudepunkt for hele regionen og Nordtyskland og udnytte potentialerne med Femern-forbindelsen, så kommer der langt, langt flere muligheder for arbejdspladser end 400. Altså, biogas er fantastisk, og vi skal have mere af det. Men for det første er produktionen afhængig af statstilskud. Der er ingen krav om, hvor det skal foregå, så hvis det ikke kommer fra Lolland og Falster, kommer den et andet sted fra. For det andet har biogas masser af anvendelsesmuligheder og er ikke afhængig af en rørledning.

Men rørledningen er vedtaget og halvandet år inde i processen. Hvorfor kommer modstanden nu?

- Nu er den jo ikke bygget endnu, og ja, det vil måske være hurtigere at anlægge den nu og få naturgas igennem, end det vil være at elektrificere sukkerfabrikkerne. Men er der nogen, der kan garantere, at der vil være noget gas til at løbe igennem rørene om et halvt år? Vi kan sagtens stå i en situation, hvor vi alligevel skal finde et alternativ, fordi der ikke er noget gas. Biogassen kommer først om mange år. Samtidig er omkostningerne steget med 84 procent, som skal betales af skatteborgere. Ikke Nordic Sugar.

Er strømmen helt grøn?

Energinet anslår, at det kan gøres inden 2030.

- Ja, ja, men det kan elektrificeringen også. Sukkerfabrikkerne har fået dispensation fra EU's krav om omlægning af energiforsyning. Så jeg mener, at de investeringer, vi skaber nu, skal være rettet mod elektrificering, så vi finder en varig løsning. Jeg kan virkelig ikke lade være med at tale om den politiske usikkerhed, der er i det her. Vi aner ikke, hvordan energiforsyningen ser ud om et år eller tre år. Det er en totalt usikker vej at gå at blive endnu mere afhængig af det.

Men selv hvis man har købt en elbil eller en varmepumpe, har man for længst opdaget, at det også er blevet markant dyrere. Og samtidig ikke helt så grønt, som man kunne tænke sig. 

- Det er korrekt. Vi har været alt for langsomme og dårlige. Vi bruger stadig fossile brændstoffer til at producere el, og det er en generationsfejl, hvor man har gjort sig selv afhængige af det. Så mon ikke, at det er på tide at få rettet op på det? Du har helt ret. Elpriserne er steget, fordi vi stadig bruger fossile brændstoffer til at producere el.

Inddragelse om vindmøller

Blandt andet er det vindmøller, der er vejen frem, og der skal opsættes langt flere end i dag, hvis der skal kunne lagres strøm til de mange mørke timer.

Edris Qasimi håber derfor, at man ved at inddrage både borgere og politikere kan opnå en højere anerkendelse af vindmøller i en bredere del af befolkningen.

- Min fornemmelse er, at borgerne gerne vil vindmøller. De vil bare gerne inddrages. Og jeg synes, at det er ærgerligt, at man ikke har drøftet planerne om de her giga havvindmøller (ud for Marielyst, red.) med byrådspolitikerne, før man begyndte at tegne og lave planer.

Flere politikere har jo kaldt Radikale Venstres krav om at fjerne gasrørledningen igennem Lolland og Falster for symbolpolitik. Har de ikke ret, når I kunne have protesteret for længe siden?

- Symbolpolitik og energipolitik hænger ikke rigtig sammen. Debatten om tørklæder er symbolpolitik. Energiforsyning og vores sikkerhed er på ingen måde symbolpolitik. Det er hårde data og tal. Et spørgsmål om vores nationale sikkerhed. Og tryghed. Mange går en meget utryg vinter i møde. For vi er ikke sikre på at få den gas, som vi har været afhængige af. Hvad gør vi så? Skal vi blive mere afhængige af det? Eller arbejde for at blive totalt uafhængige af det. Det er det, vi vil.