RETSSAG: REFA MSK STØTTER SIG TIL SVAR FRA MINISTER

GULDBORGSUND: Har Refa MSK pligt til at levere varme til Sakskøbing Fjernvarmeselskab? Og i givet fald, brød Refa MSK så den pligt, da varmeforsyningen blev stoppet i seks og et halvt døgn i januar 2021?

Det er de centrale spørgsmål i en retssag, hvor anklagemyndigheden kræver Refa MSK dømt. Retssagen begyndte onsdag og fortsatte fredag, hvor dagens første vidne var Jakob Lysholdt. Som leder af Guldborgsund Kommunes afdeling for natur og miljø var han med til udstede et hemmeligt påbud til Refa MSK om at genoptage forsyningen til Sakskøbing Fjernvarmeselskab.

Han fortalte, at det var via omtale i pressen, at kommunen var blevet opmærksom på, at Refa MSK havde en plan om at afbryde varmeleverancen til Sakskøbing.

- Da vi kan se, at sagen er ved at spidse til omkring 20. januar, overvejer vi at gå ind i sagen og påtale den forsyningspligt, vi mener, der er for begge parter, sagde han og understøttede dermed anklagemyndighedens sag.

Jakob Lysholdt forklarede, at kommunens vurdering af, at Refa MSK har en forsyningspligt, bygger på, at husejerne i Sakskøbing har en tilslutningspligt, og at forsyningspligten også kan udledes af den projektgodkendelse, der i sin tid blev givet til Refa MSK's kraftvarmeværk i Sakskøbing.

- Det står i projektgodkendelsen, at de skal levere varme til Sakskøbing og Maribo, sagde han.

Svar fra minister

Refa MSK's forsvarer, Poul Gade, påpegede, at kommunen også var under pres fra Sakskøbing Fjernvarmeselskab, efter at varmeleverancen fra MSK var stoppet ved midnatstid, da 15. januar blev til 16. januar. Tre dage i træk - 17., 18. og 19. januar - skrev Sakskøbing Fjernvarmeselskabs advokat, Pernille Truelsen, til kommunen og opfordrede den til at træde i karakter og gribe ind over for Refa MSK.

Det gjorde kommunen så 20. januar, hvor den udstedte påbud til begge sagens parter om at sikre forsyningen - men uden at Sakskøbing Fjernvarmeselskab fik besked om, at Refa MSK havde fået et påbud.

Jakob Lysholdt blev spurgt, om kommunen havde fået noget rådgivning, og han bekræftede, at det havde kommunen fået af en ekstern advokat, og at kommunens jurist havde forhørt sig hos Energistyrelsen.

Til gengæld fortalte Jakob Lysholdt, var kommunen ikke var bekendt med et svar, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) 18. januar havde givet til det lokale folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen (SF). I svaret - som i øvrigt blev omtalt i Folketidende 20. januar, men som kommunen først blev opmærksom på, efter at påbuddet var udstedt samme dag - fastslår Energistyrelsen blandt andet, at:

"Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om en forsyningspligt for varmeproduktionsselskabet, men kun for varmedistributionsselskabet".

I den aktuelle sag er Refa MSK varmeproduktionsselskabet, og Sakskøbing Fjernvarmeselskab er varmedistributionsselskabet. Og Poul Gade ser svaret som et bevis på, at Refa MSK ikke havde nogen forsyningspligt - den pligt lå hos Sakskøbing Fjernvarmeselskab.

Anklager Mia Østergaard ser dog anderledes på det og hæfter sig ved, at det af svaret fra ministeren fremgår, at Energistyrelsen ikke har kendskab til sagens nærmere omstændigheder, "herunder til de konkrete projektgodkendelser", og at der også står, at varmeproduktionsselskaber kan indgå privatretlige aftaler om forsyningspligt.

Og Jakob Lysholdt gav da også udtryk for, at rådgivningen fra kommunens jurist og de svar, juristen havde fået fra Energistyrelsen, vejede tungere end ministersvaret.

Var overraskede

Advokat Søren Christensen Volder, der var indsat som rekonstruktør i Refa MSK, forklarede som vidne om, at hele balladen blev udløst, da Refa MSK's revisor i maj 2020 advarede om, at selskabet ville gå konkurs inden for en årrække, hvis ikke varmen blev solgt til en højere pris. Den melding havde bestyrelsen pligt til at reagere på, så da Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab afviste en ny aftale, gik Refa MSK i rekonstruktion for at kunne opsige de gamle aftaler.

De havde en passus om, at man i tilfælde af uenighed mellem parterne kunne løse det ved voldgift. Men det var ikke en mulighed, sagde han.

- Der er ikke noget uenighed. Der er insolvens. Så jeg ved ikke, hvad man skulle spørge voldgiften om. Problemet var, at det var en dårlig aftale, og det er man ikke uenig om. En voldgift kan ikke trylle penge frem, sagde han og uddybede:

- Det var vores vurdering, at en voldgift vil sige, at distributionsselskaberne (Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab, red.) har ret til varme til den lave pris, og det vil ikke løse problemerne.

- Hvordan opfattede I påbuddet fra kommunen? spurgte forsvarer Poul Gade.

- Det var vi mildt sagt overraskede over! Både os og andre dygtigere kolleger mener og er helt enige om, at der ikke er nogen forsyningspligt og heller ikke en hjemmel til at udstede et påbud. Hvis myndighederne konstaterer, at noget foregår i strid med reglerne, kan man melde det til politiet, men ikke udstede påbud. Så vi prøvede at sige, at den havde man vist fået galt i halsen, sagde han.

Så kom anklageren på banen.

- I ønskede ikke at nægte at levere varme. Men nægtede I at levere til den pris, der oprindeligt var indgået aftale om? spurgte hun, og det svarede han ja til - og tilføjede, at der i januar 2021 ikke længere var nogen aftale.

Og den gamle aftale var ikke nødvendigvis god for Sakskøbing Fjernvarmeselskab, tilføjede han.

- Resultatet af den aftale var blevet, at MSK i løbet af et år eller to var gået konkurs. Så Sakskøbing Fjernvarmeselskab havde fået et år eller to til billig pris, men så mistet deres leverandør, påpegede han.

Tvisten var prisen

Næste vidne var Sakskøbing Fjernvarmeselskabs advokat, Pernille Aagaard Truelsen. Hun fortalte, at hun har arbejdet meget med varmeforsyningsloven og fastslog, at når man har en forsyningspligt, kan man ikke bare lukke for varmen - heller ikke, når man er uenige om prisen.

Derfor skrev hun i dagene efter, at Refa MSK havde lukket for varmen, til Guldborgsund Kommune og bad om, at kommunen sikrede, at Refa MSK overholdt sin forsyningspligt. Og da kommunen holdt det hemmeligt, at den havde udstedt et påbud til Refa MSK, klagede hun til Ankestyrelsen over, at kommunen ikke greb ind.

Hun fortalte videre, at Sakskøbing Fjernvarmeselskab 22. januar skrev under på en ny aftale med Refa MSK, da det var for dyrt for Sakskøbing Fjernvarmeselskab selv at producere varme på en gammel oliekedel. Med en udgift på omkring en kvart million kroner om dagen ville værket gå konkurs, forklarede hun.

Dermed var afbrydelsen af varmen - og hemmeligholdelsen af kommunens påbud til Refa MSK - altså med til at presse Sakskøbing Fjernvarmeselskab til at skrive under på den nye aftale.

- Men vi havde den holdning, at man ikke kunne afbryde forsyningen - hverken efter konkursloven eller varmeforsyningsloven, sagde hun og argumenterede for, at striden burde være løst ved voldgift.

- Man er nødt til at genforhandle, og så får man nogen (voldgiften, red.) til at blive enige for sig, sagde hun og afviste Søren Christensen Volders vurdering af, at der ikke var nogen tvist.

- Jo. Tvisten var prisen. Og tvister skal løses ved voldgift - ikke ved at den ene part bestemmer over den anden med trusler om at lukke for varmen og konkurs, sagde hun.

Dommen ventes afsagt på fredag.