- SÅ ER DET OVERSTÅET

MARIELYST: Den enorme hvide bus drejer om hjørnet til Konvalvej 10 minutter forsinket. Det er Thomas Goldbeck, der sidder bag rattet, og det har han gjort i 14 år.

Hverdagen går primært med at køre kommunens borgere til træning, lægeaftaler eller i skole.

Således startede han dagen med at køre fra Idestrup til Maribo, men nu er han landet hos Marie Beck Nielsen. På dagens første af i alt tre valgkørsler.

79-årige Marie Beck Nielsen lider af grøn stær, så hun er blind på ét øje og har nedsat syn til 65 procent på det andet øje. Derfor skal hun have hjælp til at komme hen i Væggerløsehallen for at afgive sin stemme.

Thomas Goldbeck parkerer bussen og åbner døren.

- Er det kun mig, udbryder Marie overrasket.

Det kan Thomas bekræfte.

- Tænk, jeg troede, bussen ville være helt fuld, siger hun og spænder sikkerhedsselen.

På Nymands hovedkontor har Dennis Nymand overblikket over, hvor chaufførerne skal hen. Han fortæller, at virksomheden kører i alt 16 personer til valg 1. november.

- Tidligere var det jo hele dagen, der gik med det. Så der er virkelig sket meget på den front. Rigtig mange vælger at brevstemme, tror jeg. Førhen var det vel nærmest kun sømænd, der fik den mulighed, siger han og påpeger, at med de udvidede muligheder for at brevstemme kan familie og venner bedre hjælpe til hos dem, der har brug for det.

Fra frøken til afslappet

Der er nu alligevel noget over at stemme rigtigt på valgdagen. Noget højtideligt. For nogle var det ikke noget, man gjorde uden først at have været hjemme i bad og skifte til noget pænere tøj.  Det er trods alt demokratiets festdag.

- Men jeg synes egentlig, det er dejligt, det hele er blevet lidt mere casual. Da jeg startede som bankassistent, blev jeg sandelig også tiltalt frøken og De. Det er sådan set fint nok, at det ikke er sådan længere.

Men demokratiet er stadig noget, der skal værnes om. Det taler vi om på vejen fra Maries hjem til valgstedet.

- Nu kørte jeg lige med en den anden dag, som ikke skulle stemme. Det, synes jeg da, er ærgerligt, siger Thomas, der kan bekræfte, at han har hørt mange fortælle, at de har brevstemt.

- Ja, vi er jo utrolig heldigt stillede i vores lille smørhul. At vi overhovedet kan stemme og så endda bliver hentet og bragt, når det er vanskeligt for os selv at komme afsted.  Vi skal sørme bruge det. Ellers kan man heller ikke være bekendt at brokke sig over resultatet bagefter, mener hun.

Et farligt emne

Thomas Goldbeck har lyttet til en del valgsnak på sine busture. Nogle gange falder han også selv i snak med folk.

- Men jeg er ikke typen, der taler, medmindre folk selv viser, de gerne vil tale. Hvis de sætter sig helt ned bagved, er der jo et signal i det. Det respekterer jeg. Og så er det jo ikke alt, man kan tale med passagererne om. Jeg lærte faktisk, da jeg tog erhvervskørekort, at man ikke skal snakke politik med folk, siger Thomas.

Baggrunden for det er, at emnet kan hidse folk op. I øvrigt på samme måde, som fodbold kan få en samtale til at slå gnister. Men hvis folk selv vil tale politik, bliver der talt politik i bussen.

- Nogle gange kommer der nogen med en meget stærk holdning, og så kan jeg jo mærke, at det skal vi ikke dybere ind i. Jeg udfritter generelt ikke folk for deres holdning. De må stemme, hvad de vil. Bare de rent faktisk stemmer. Det er noget, der betyder meget for mig, siger han, idet bussen triller ned foran indgangen til Væggerløsehallen.

Gjorde ikke ondt

Selv om Marie ser med 65 procent af det ene øje, følger Thomas hende helt ind i hallen. Hun bemærker, at det er rart, for synet kan især drille, når lyset skifter.

Da hun er nået hen til bordet bordet, træder han tilbage og venter. Der er et leben i hallen, men ingen kø. Nogle står og taler sammen i grupper. Andre har travlt med at komme videre ud på deres færd.

- Så er det overstået, og det gjorde ikke ondt, siger Marie, da hun kommer tilbage nogle minutter senere.

På vejen tilbage taler vi om den snart overståede valgkamp. Thomas og Marie er enige om, at sygeplejerskerne har fyldt meget, og at politikerne burde have fokus på deres arbejdsvilkår fremfor deres løn. At de skal have mere medbestemmelse.

Kom med rundkørsler

Set med lokale øjne så Thomas Goldbeck gerne, politikerne fik gjort noget ved Gåbensevej.

- Nu kører jeg jo en del på vejene, og den er stadig slem. Jeg forstår ikke, at der ikke snart bliver lavet nogle rundkørsler, for havner man først i et færgetræk i myldretiden, er det temmelig stressende. Og der bliver virkelig overhalet meget, siger han.

Vel tilbage på Konvalvej får Marie en sidste hånd til at komme ud af bilen.

- Det kan simpelthen ikke prises nok det her. Det er en gave, at det kan lade sig gøre, siger hun, idet hun vinker til den hvide bus fra Nymand.