Skoleleder: Det holder ikke, at det faglige niveau er lavt

NYKØBING Imens stemningen i byrådssalen torsdag aften var lettere anspændt efter beslutningen om en skolesammenlægning, fandt man en større lettelse hos lederen af Lindeskovskolen, Hans Christensen, fredag morgen.

Han har håbet, at en ny skole skulle placeres på hans skoles matrikel, og i månedsvis har han fulgt debatten på forskellige medier fra sidelinjen. Der har været en hård tone, mener han. Og selvom det er en tone, han og hans ansatte har vænnet sig til, er det ikke rart at overvære. Særligt ikke, når man selv mener, at man har en god skole, forklarer han.

- Vi vælger at koncentrere os om de børn og forældre, som vi har med at gøre her på Lindeskovskolen. Og det er vi gode til, siger han.

Foran ham er årets karakterer fra afgangselevernes eksamener. Og de viser et gennemsnit i mundtlig dansk på 10,3. I idræt fik de 8,9. I naturfag 6,2 og i matematik fik de 5,6 i gennemsnit.

- Gennemsnittet ligger afsindigt højt i år, og det beviser, at det der faglige niveau, som nogle omtaler som lavt, ikke er sandt. Det holder ikke, siger han.

Afgangsklassen har ellers ikke nødvendigvis de bedste vilkår for at få en høj karakter. De er 27 i klassen, hvoraf fem er kommet til klassen som flygtninge for tre eller fire år siden.

Men de seneste to år er der kun kommet en enkelt eller to flygtninge til skolen, fordi tilstrømningen til Danmark er faldet markant. Han forventer derfor, at antallet af nye flygtningebørn på skolen vil gå i sig selv.

For meget integrationssnak

John Brædder mener dagen derpå heller ikke, at talen om Lindeskovskolen er fair.

- Jeg synes, at det er synd for Lindeskovskolen, at den bliver lagt for had. Der er to forskellige grupperinger, der ikke er samarbejdende. Men det er der behov for. Og der er en meget stor gruppe, som vi ikke har hørt fra, men som er glade for beslutningen. Så jeg har lige nu mest medlidenhed med de børn og forældre på Lindeskovskolen, der fremstilles som et andenrangsvalg.

Han mener også, at der har været et alt for stort fokus på integrationsdelen, fremfor hvorfor man sammenlægger skolerne. Østerbro har to skoledistrikter, der i øjeblikket flyder sammen. En af skolerne er blevet en fravalgsskole, og det er den blevet igennem de seneste 10 år. Oprindeligt er den bygget til 550 børn.

- Vi ønsker et stærkt Østerbro, som ikke er adskilt i dem og os. Uanset hvor et barn bor, vil det fremover gå på en tilvalgsskole, siger han.

- Vi kigger på et område, hvor alle prognoser viser, at der vil komme flere børnefamilier til. Det skal vi tage bestik af. Og hvor er der bedst mulighed for at udbygge? Østre er presset inde imellem en masse bygninger, imens Lindeskov ligger i et skovområde. Det er rigtigt, at der skal flyttes flere børn. Men beslutningen skal række ud i tiden, siger han.

Han understreger derudover, at der har været talt om en skolesammenlægning siden januar, og at alle har haft 10 ugers høringsfrist.

Hans Christensen mindes en skolefest, hvor eleverne fra indskolingen på Østre Skole var på besøg på Lindeskovskolen.

- De var svært glade for vores legeplads, for der er lidt mere plads. Vi har store grønneområder, multibane, fodboldbane, basket-bane og en stor hal, siger han.

Han nævner også, at der netop er kommet en skov på den anden side af vejen med en nyanlagt fodgængerovergang på Prinsholmvej.

Igennem en pulje fra Friluftsrådet har skolen fået penge til bålhytter. Lærerne kan lave biologiundervisning i den hjerteformede sø, der er anlagt - og i skovbunden.

Meget få flygtninge

Hans Christiansen er ked af, at nogle efter sigende har besluttet sig for, at det er farligt at begå sig omkring Lindeskovskolen.

- Vi har ingen vold her. Nogle synes derudover, at vores elever skulle være dårlige kammerater, fordi de skulle råbe og skrige. Men vi har en fin ro omkring klasserne og god klasserumsledelse.

Han nævner, at Inger Støjberg en dag besøgte skolen og spurgte, om de havde sendt børnene væk. Men de opholdt sig altså i klasserne og modtog undervisning, forklarer han.

At Lindeskovskolen er blevet en fravalgsskole, skyldes to ting, mener han. Under tilstrømningen af flygtninge i 2015 og 2016 fik Lindeskovskolen en stor andel af tosprogede på grund af mange flygtninge fra modtagecentret.

- Det ville nogle etniske danskere ikke have, og hen over et år mistede vi 120 af de etnisk danske elever. Til sidst var der forældre til tosprogede børn, som også valgte at gå, fordi de gerne ville have deres børn integreret blandt etnisk danske børn.

Udfordringen for skolen er nu, at den ikke kan integrere børnene til livet i Danmark, uanset hvor meget man ønsker det. Det er svært uden etnisk danske børn, mener han.

- Og det har vi brug for hjælp til.

Han har hørt forældre betvivle, om deres børn får noget ud af undervisningen, hvis de nu kommer til at skulle hjælpe klassekammerater. Men det gør de, mener Hans Christiansen.

- For de lærer at se, hvordan det danske samfund fungerer, ligesom de forberedes til en globaliseret verden, hvor folk tænker og tror lidt forskelligt.

- Med den nye skole skal vi sikre et højt niveau i fællesskab, hvor vi sørger for ekstra hjælp til de børn, der har udfordringer. Eleverne får meget ud af at hjælpe hinanden i undervisningen. Vi ved, for der er evidens for det, at skal man lære fra sig som elev, skal man sætte sig meget ind i stoffet. Derfor er det godt at lade dem formidle stof til klassekammeraterne.

Borgmester John Brædder (G) oplyser, at byrådets prognoser viser, at der i de kommende klasser vil være et antal af tosprogede på mellem 12 og 26 procent.

- Det nærmer sig altså ikke de 40 procent, som flere har regnet sig frem til.

Hvad hvis en klasse nærmer sig de 40? Kan du åbne for, at man vil lave et loft?

- Det vil give sig selv. I et samarbejde med Landsbyggefonden og boligselskabet Vendersbo river vi fire blokke ned og rykker dem til andre dele af byen. Vi erstatter det med lavere bebyggelse, som tiltaler et helt andet segment. Sammen med de øvrige tiltag, der er for det nye Østerbro, ryger vi af ghettolisten inden for et år. Det er jeg overbevist om, siger han.

Årsagen til, at Lindholm overhovedet er på ghettolisten, skyldes ikke kriminalitet, men at fem eller seks for mange står uden job. Det arbejder beskæftigelsesudvalget på at få rettet op på.