Skoleleder erkender fejl i klassesag: - En rigtig dårlig beslutning

Skoleleder på Sakskøbing Skole Simon Leinum har været rundt i klasserne på 8. årgang for at spørge, om eleverne havde spørgsmål eller idéer til at komme videre i situationen omkring en pludselig udmeldt sammenlægning af 8. årgangs tre klasser til kun to klasser på 9. årgang efter sommerferien.

Læs mere her: Forældre og elever fortsat utilfredse med klassenedskæring 

Forældre savner dialog

Men det er ikke nok for et stort flertal af forældre i trivselsrådet, som består af forældrerepræsentanter for alle tre klasser på 8. årgang. Her kigger man langt efter den dialog, som trivselsrådet ønsker sig med skoleledelsen i forhold til de kommende klasseændringer for den nuværende 8. årgang.

- Jeg har været i dialog med skolens bestyrelse, som også repræsenterer forældresiden. Jeg har ikke været ude i forældreråd eller trivselsråd, så dem har jeg ikke været i kontakt med. Men jeg har fået mange henvendelser efterfølgende, og jeg har været meget åben for dialog, lyder det fra skoleleder Simon Leinum i forhold til kritikken fra trivselsrådets forældre om manglende dialog med skoleledelsen.

Men hvordan kan eksempelvis forældrene være med til at påvirke beslutningen om klasseændringerne på 8. årgang?

- Det kommer an på, hvordan de tænker. Hvis de vil påvirke, så klasserne ikke skal deles op i to, bliver det svært for mig at forsvare. Vi kunne beslutte at holde tre klasser på 9. årgang, men økonomien rækker kun til to. Alle skal have et sammenligneligt tilbud, uanset om man går på den ene eller den anden folkeskole. Det koster et sted mellem 700.000 og 800.000 kroner at opretholde sådan en ekstra klasse, og de penge skal tages fra andre klasser på skolen med andre elever. Jeg kan ikke på den måde begynde at have en holding til, hvor vi skal lave ekstra indsatser ved at tage fra andre elever. Det kan jeg ikke forsvare, sige Simon Leinum.

Dialog med bestyrelsen

Skolelederen understreger, at han er i dialog med skolebestyrelsen om at understøtte den kommende situation med at gå fra tre klasser til to på 9. årgang.

- Vi har nogle bud på at hjælpe den kommende 9. klasse. Men nærmere og mere konkret kan jeg ikke komme ind på det her og nu. Forældrene har været i dialog i den forstand, at der har været henvendelser, og så har vi fået nogle input til nogle mulige initiativer.

Hvorfor skal der ske sammenlægninger af 8.klasserne?

- Der er en styrelsesvedtægt i kommunen, som vi leder skoler ud fra, og den bliver der tildelt ressourcer ud fra. Vi kan se, at når der nu er et faldende elevtal, og der bliver talt elever op, så er der til to 9. klasser.

Forstår deres undren

Simon Leinum henviser til til, at skolens økonomi er baseret ud fra, hvor mange elever, der går i de enkelte klasser.

Skolelederen får altså tildelt økonomi ud fra den enkelte årgangs sammensætning, og han forstår godt, at forældre og elever på 8. årgang måske kan undre sig over, hvorfor skolens ledelse handler så pludseligt.

- Men den her årgangs elevtal har i flere år ligget lige på vippen. Jeg forstår godt de forældre, som måske tænker: Hvorfor lavede vi ikke de her ændringer, da eleverne gik i 7. klasse. Men vi kan ikke ud fra vores fornemmelser sige, at nu laver vi kun to klasser, fordi vi havde fået tildelt økonomi til tre klasser, og nu viser det sig, at elevtallet er faldende, forklarer Simon Leinum.

Henviser til styrelsesvedtægten

Hvem har truffet beslutningen om at ændre 8. årgangs tre klasser til kun to på 9. årgang?

- Der er ikke én person, som har truffet beslutningen. Det er en styrelsesvedtægt, der er udgangspunktet, og det er ikke hverken skoleudvalg eller skoleleder, som kan styre de ressourcer, skolen får tildelt. Så kan man sige, hvem laver styrelsesvedtægten, men den ændrer man ikke bare lige. Det er den, man styrer et skoleår efter, og den ligger fast, siger Simon Leinum.

Tog en dårlig beslutning

Hvorfor blev beslutningen meldt ud en fredag aften?

- Det var en rigtig dårlig beslutning, og det vil jeg kalde en kommunikationsfejl. Vi skulle have emneuge ugen efter, og jeg vurderede derfor, at beskeden skulle ud fredag og ikke mandag. Den blev så et par timer forsinket i forhold til, hvad jeg havde tænkt mig. Jeg er blevet opmærksom på, hvor mange holdninger, der har været til det (udmeldingen sent fredag, red.), og det var en rigtig stor fejl. Den kommer ikke til at ske igen, siger Simon Leinum.