Spaden blev så stor en succes, at der blev produceret hele tre styks. En til hver af de to landes transportministre og en til EU i Bruxelles. Foto: Transport- og BoligministerietTransport- og Boligministeriet
Da første spadestik på den kommende Femern forbindelse blev taget, var det med lokalt islæt.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
VESTER KIPPINGE En spade er ikke bare en spade. I hvert fald ikke, hvis den skal bruges til at tage første spadestik til den kommende Femernforbindelse med. Så da folkene fra Transport og Boligministeriet i midten af december kontaktede H. Nielssons Maskinfabrik i Vester Kippinge, var opgaven klar.
Spaden skulle ikke ligne noget, der var serieproduceret. Den skulle være håndværksmæssigt i orden, og den skulle være lille, fordi den nemt skulle kunne transporteres. Selve spadestikket foregik nemlig slet ikke ved Femern. Da det skulle foregå digitalt måtte den lollandske muld og spaden komme til transportminister Benny Engelbrecht i hovedstaden.
Men først skulle spaden fremstilles, og hos H. Nilssons sagde ejer Lars Nielsson ja til opgaven velvidende, at den skulle afleveres kun to dage senere.
- Ja, det var jo lidt sjov, men du må hellere tale med Michael om det. Det er ham, der har stået for alt med design og sådan, siger Lars Nielsson, da Folketidende kørte til Vester Kipinge for at få historien om spaden.
Ejer af H. Nielssons Maskinfabrik har selv lavet smedearbejdet. Foto: PrivatPrivat
Kort produktionstid
Annonce
Michael Larsen er produktionsteknolog på H. Nielssons smedefabrik. Om opgaven med at producere spaden, fortæller han.
- Det var temmelig kort tid, vi fik til at producere den. Jeg lavede et oplæg til design og stål, og Lars udførte det. Ja, vi kunne ikke rigtigt sætte andre til det, for en stor del af vores smede var sendt på kursus i svejsning med henblik på, at vi gerne vil kunne tage arbejde på Femern, fortæller Michael Larsen.
At opgaven er noget usædvanlig lægger han ikke skjul på. For spader bliver købt i supermarkeder, og en virksomhed som H. Nielssons arbejder primært med stål og montagearbejde til byggeri, industri og offshore.
- Det er sjovt at vide, man har lavet noget som det. Det er en opgave med betydning både lokalt, regionalt og internationalt og noget man tænker over, når man ligger hovedet på puden om aftenen, siger Michael Larsen.
Både han og ejer Lars Nilsson kender historien om spadestikket, der gik skævt. Det skete i 1941, da byggeriet af Fuglesflugtlinjen gik i gang.
Dengang hed ministeren Gunnar Larsen, og han knækkede spaden i den tykke lollandske muld. Eftersigende på grund af en fejl i skaftets konstruktion, hvor træet var skåret på tværs fremfor på langs. Derved blev træskaftet svagt og knækkede i den fede muld.
80 år senere blev det ikke en gentagelse af historien. Spaderne klarede skærrene og er nu en del af historien.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub