Spaderne fra Nordfalster

Spaden blev så stor en succes, at der blev produceret hele tre styks. En til hver af de to landes transportministre og en til EU i Bruxelles. Foto: Transport- og Boligministeriet

Da første spadestik på den kommende Femern forbindelse blev taget, var det med lokalt islæt.

Offentliggjort Sidst opdateret

VESTER KIPPINGE En spade er ikke bare en spade. I hvert fald ikke, hvis den skal bruges til at tage første spadestik til den kommende Femernforbindelse med. Så da folkene fra Transport og Boligministeriet i midten af december kontaktede H. Nielssons Maskinfabrik i Vester Kippinge, var opgaven klar.

Spaden skulle ikke ligne noget, der var serieproduceret. Den skulle være håndværksmæssigt i orden, og den skulle være lille, fordi den nemt skulle kunne transporteres. Selve spadestikket foregik nemlig slet ikke ved Femern. Da det skulle foregå digitalt måtte den lollandske muld og spaden komme til transportminister Benny Engelbrecht i hovedstaden.

Men først skulle spaden fremstilles, og hos H. Nilssons sagde ejer Lars Nielsson ja til opgaven velvidende, at den skulle afleveres kun to dage senere.

- Ja, det var jo lidt sjov, men du må hellere tale med Michael om det. Det er ham, der har stået for alt med design og sådan, siger Lars Nielsson, da Folketidende kørte til Vester Kipinge for at få historien om spaden.

Ejer af H. Nielssons Maskinfabrik har selv lavet smedearbejdet. Foto: Privat

Kort produktionstid

Michael Larsen er produktionsteknolog på H. Nielssons smedefabrik. Om opgaven med at producere spaden, fortæller han.

- Det var temmelig kort tid, vi fik til at producere den. Jeg lavede et oplæg til design og stål, og Lars udførte det. Ja, vi kunne ikke rigtigt sætte andre til det, for en stor del af vores smede var sendt på kursus i svejsning med henblik på, at vi gerne vil kunne tage arbejde på Femern, fortæller Michael Larsen.

At opgaven er noget usædvanlig lægger han ikke skjul på. For spader bliver købt i supermarkeder, og en virksomhed som H. Nielssons arbejder primært med stål og montagearbejde til byggeri, industri og offshore.

- Det er sjovt at vide, man har lavet noget som det. Det er en opgave med betydning både lokalt, regionalt og internationalt og noget man tænker over, når man ligger hovedet på puden om aftenen, siger Michael Larsen.

Både han og ejer Lars Nilsson kender historien om spadestikket, der gik skævt. Det skete i 1941, da byggeriet af Fuglesflugtlinjen gik i gang.

Dengang hed ministeren Gunnar Larsen, og han knækkede spaden i den tykke lollandske muld. Eftersigende på grund af en fejl i skaftets konstruktion, hvor træet var skåret på tværs fremfor på langs. Derved blev træskaftet svagt og knækkede i den fede muld.

80 år senere blev det ikke en gentagelse af historien. Spaderne klarede skærrene og er nu en del af historien.

Læs også artiklerne
Femern A/S: En af de helt store dage
Borgmester: det har vi ventet på siden 2008
Første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen taget virtuelt

Spaden knækkede, da minister for offentlige arbejder, Gunnar Larsen, i krigsåret 1941 tog spadestik i den lollandske muld Foto: Knud Melsen