Thomas fandt flere hundrede år gammelt danefæ med sin metaldetektor

NØRRE VEDBY: Det er ikke ofte, en ellers ganske uanselig pløjemark er genstand for den bevågenhed, der overgik marken nær Nørre Vedby over et par timer omkring middagstid.

For der blev filmet og fotograferet, mens et område, en cirkel med en diameter et pænt stykke under én enkelt meter, blev gravet ganske nænsomt op.

Al virakken skyldtes i allerførste omgang en mand med en metaldetektor - Thomas Nannberg fra Orehoved. Han har nemlig i årevis rendt rundt på marker på Falster, med behørig tilladelse fra ejerne af disse, selvfølgelig, for at undersøge, hvad undergrunden gemmer på. Og sidste søndag skulle det vise sig, at der lå noget usædvanligt under mulden på marken nær Nørre Vedby.

- Jeg har gjort det her i en seks års tid. Det er en hobby - jeg nyder freden og roen og stresser helt af, når man går rundt herude. Pludselig sagde detektoren et højt bip, og jeg tænkte, det kunne være et plovskær. Den slags finder man jo ofte på opdyrkede marker som denne her. Så jeg begyndte at grave lidt, forklarer Thomas Nannberg og læner sig lidt opad metaldetektoren, han stadig har i hånden.

Noget særligt

Noget plovskær var det ikke - langt fra. Thomas Nannberg spottede en grønlig kant af noget, han ikke helt kunne se hvad var. Men det var sirligt dekoreret, og så vidste han godt, hvad der skulle gøres:

- Jeg stoppede med at grave med det samme og ringede til Anders, forklarer han.

Anders Rasmussen er museumsinspektør og arkæolog ved Museum Lolland-Falster og ganske rigtigt en god mand at ringe til, hvis man mistænker, der ligger noget spændende begravet under muldjorden.

- Det er ikke så tit, vi får et opkald om lige præcis sådan noget her. Vi tog ret hurtigt ud for at kigge på, hvad det umiddelbart kunne være, og vi får så karet at se, fortæller Anders Rasmussen.

Vores fælles historie

Tankerne går på danefæ - altså genstande af en alder og kvalitet, der kan være en del af vores alles fælles historie. Arkæologernes bedste bud, baseret på det lille hjørne af karret, der er gravet fri, er at det kunne falde under dén kategori.

- Og så skal man være lidt særligt forsigtig - i nogen tilfælde skal man have et hold af eksperter ud for at grave sådan noget op. Men vi talte med eksperterne og de sagde, vi umiddelbart godt kunne klare det selv; men at de nok skulle stå klar, hvis vi ringede, siger arkæolog Anders Rasmussen.

Og så er vi tilbage på pløjemarken tirsdag middag, hvor karret viser sig at være endnu lettere at grave op end først antaget.

- Det var en let fødsel, tror jeg godt, man kan sige. Nogen kar som dette har små ben på, der ender med at fungere som "modhager", når man skal hive det op af jorden, men det havde dette ikke, forklarer Anders Rasmussen.

Lige på kanten

Karret skulle vise sig at være i ganske glimrende stand. Jovist, det er dækket af jord, men det er ikke noget, folkene fra Museum Lolland-Falster har tænkt sig at gøre noget ved. Den opgave tilfalder formentlig konservatorer fra Nationalmuseet, som arkæolog Anders Rasmussen regner med har en interesse i at overtage klenodiet.

- Vores bedste bud er, at det er fra omkring 1650, sådan cirka. Det falder lige på kanten af, hvornår man normalt kalder noget for danefæ. Havde det været fra vikingetiden eller jernalderen, så var der ingen tvivl, men jeg tror nu, de gerne vil have det alligevel, fordi karet her er så pænt bevaret langt nede under jorden, hvor det ikke er blevet slået itu af landmandens plov.

Det sker ellers næsten altid - men ikke i dette tilfælde. Men hvordan i alverden havner et kobberkar godt en halv meter nede under en mark på det nordlige Falster? Arkæolog Anders Rasmussens bedste bud går på, at det faktisk er svenskernes skyld, at karret eksisterer endnu.

- Man kunne forestille sig, at det er noget, der har været fyldt med særlige værdigenstande, som så er blevet gravet ned herude på marken under svenskerkrigene, så det ikke faldt i de forkerte hænder. Normalt, når vi finder sådan noget her, finder vi også de genstande, der har været gemt for svenskerne, men de var væk. Måske nogen har været ude og grave værdigenstandene op, men har efterladt kobberkarret her, fordi det sad godt fast og ikke ville op, spekulerer museumsinspektøren.

En let fødsel

Men op ville det denne forårsdag. En lille halvanden times tid tog det, så var karret befriet fra pløjemarkens jord.

- Hvis det ikke viser sig at være noget, så har jeg da i det mindste fået en ny blomsterkrukke, lyder det fra Anne Huge, der er lodsejeren og ejer den jord, der tirsdag bliver granske så nøje.

Hun gav Thomas Nannberg lov til at tøffe rundt med sin metaldetektor på hendes områder for en håndfuld år siden, og det har været en dejlig oplevelse, fortæller Anne Huge:

- Det er da lidt spændende, synes jeg. Så kommer han (Thomas Nannberg, red.) ind og banker på og viser mig, hvad han har fundet. Det kan jeg vældig godt lide! Men det var lidt særligt her sidste søndag. Der var han meget begejstret, fortæller Anne Huge.

Måske tilbage til Lolland-Falster

Og det havde Thomas Nannberg givetvis også grund til at være.

Men hvad skal der så ske? Jo, som skrevet ovenfor skal konservatorer fra Nationalmuseet formentlig kigge på, hvordan sådan et kobberkar bedst muligt kan bevares for eftertiden. Herefter får finderen, Thomas Nannberg, formentlig en check fra selvsamme nationalmuseum, for at have indleveret et stykke af vores fælles kulturarv til de relevante myndigheder.

- Og så kan det da godt være, vi kan få lov til at få den udstillet her hos os på Museum Lolland-Falster. Det kunne jeg sagtens forestille mig, vi kunne, lyder vurderingen fra Anders Rasmussen.