Vækker stor undren: Hvordan kan det ske?

- Det undrer mig, at den har fået lov til at være så dårligt vedligeholdt, så man lige så godt kunne rive den ned. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Sådan spørger Katrine Bjørn Andersen, formand for boligudvalget i Præsteforeningen, som er en fagforening for præster.

I udvalget arbejder de for at landets menighedsråd lever op til boligcirkulæret, hvor det fremgår, at en præstebolig skal være i god stand.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Regelmæssig kontrol

Og det er ikke noget, man tager let på, ikke mindst fordi præsters bolig også er deres arbejdsplads. Derfor er der også kontrol med tjenesteboligernes stand. Det fortæller Katrine Bjørn Andersen.

- Minimum hvert andet år skal menighedsrådet gennemgå boligen. Her bliver det skrevet ned, hvis der for eksempel er mistanke om fugt, og det skal beskrives, hvilke udbedringer man har tænkt sig at gøre, lyder det.

Men det er ikke alene menighedsrådet, der har tilsyn med præstegårdene. Provsten skal også holde øje med de boliger, præster bor og arbejder i.

- Hvert fjerde år skal provsten føre tilsyn med, om tingene rent faktisk bliver gjort. Og provsten skal også følge op på større ting, for eksempel, hvis der skal nyt tag på. Den udgift vil ofte være så stor, at menighedsrådet ikke skal have den, og det skal så videre i provstiudvalget. Derfor undrer det mig, at det her overhovedet kan lade sig gøre, og at det er kommet så vidt. At holde præstens bolig i ordentlig stand hører til menighedsrådets pligter, og man skal foretage de her syn.

Ikke kun i Idestrup

Katrine Bjørn Andersen understreger, at hun ikke er byggesagkyndig og ikke har indgående kendskab til Idestrup Præstegårds stand. Det er dog ikke kun i Idestrup, at menighedsrådet hellere vil bygge en ny bolig end vedligeholde den gamle.

- Vi ser ofte, at menighedsråd sælger de gamle præstegårde og så bygger et parcelhus i et nybyggerkvarter. Det er både ærgerligt og sørgeligt, for det koster jo penge uanset. Og også nye huse skal holdes ved lige, understreger hun.

Den lokale provst har tidligere givet udtryk for, at renoveringer af gamle huse ofte ikke går godt. Han har selv boet i en renoveret præstegård, som viste sig at være angrebet af skimmel. 

- En dygtig arkitekt og den rette byggesagkyndige burde kunne lave sådan en opgave, siger formand for boligudvalget i Præsteforeningen, Katrine Bjørn Andersen.

Folketidende har været i kontakt med flere medlemmer fra menighedsrådet. De henviser til, at der har været fuld åbenhed i sagen og mulighed for både at deltage i debatten ansigt til ansigt, på Facebook og afgive høringssvar. De ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Nu melder kendt forfatter sig ind i præstegårds-debatten