VINDMØLLEEJER: - NOGEN MÅ TJENE RIGTIG MEGET

TOREBY: For 25 år siden satte Søren Holstener en vindmølle op cirka en kilometer fra det køkken, han og sønnen, Peder, sidder i.

Vindmøllen snurrer lystigt. Den producerer 1,4 millioner kilowatt-timer om året, og familien bruger knap 500.000 kilowatt-timer på at drive svineproduktion.

- Jeg har regnet lidt på det, siger Søren Holstener og vender arket med papir om.

Her står indtægten for salg af strøm for en måned. 24.196 kroner.

- Hvis vi kunne købe strømmen til den pris, vi sælger den for, ville vi spare 161.192 kroner. Og det er bare på én måned, lyder det.

Peder Holstener ryster lidt på hovedet.

Lave priser, høje omkostninger

Man hører ofte, at landmænd brokker sig over, de ingen penge tjener. Alligevel kører de ofte rundt i kæmpestore biler.

Hos Søren Holstener står en Mercedes i gården. De har bestemt tjent penge. Omsætningen plejer at ligge på mellem 25 og 32 millioner kroner - og som landmænd har de også lidt at stå imod med.

- Det er der også brug for. Vi kommer fra en periode med lave priser på grisene og høje foderomkostninger. Vi plejer at købe korn, når folk skal have tømt lageret inden høsten. Det koster normalt et sted mellem 120 og 130 kroner per 100 kilo. I år kostede det 300 kroner per 100 kilo. Samtidig har vi de her høje priser på strøm, siger Peder Holstener.

Far og søn kan fortælle om flere, der allerede har droppet griseproduktionen. Og udsigten til at arbejde mellem 40-50 timer i ugen bare for at gå i nul kan få selv den mest motiverede svinebonde til at miste pusten. Og hvad så, hvis energikrisen fortsætter?

- Vi må undvære vedligehold på gården og køre nedslid i et-to år. Det er ikke en god løsning, for det rammer det øvrige samfund, siger Søren Holstener - og sønnen Peder supplerer:

- Ja, jeg blev da kontaktet af en håndværker, som pludselig havde fået tiden, men lige nu skal vi ikke sætte gang i noget.

 Men hvad har I så tænkt jer at gøre?

- Jeg tænker, at vi skal være blandt de bedste, så banken ikke kan sige, at vi må opgive.

Derudover overvejer far og søn at starte generatoren op, som kører på diesel. Det kan virke absurd med en vindmølle i baghaven.

Ikke dyrere at producere

Med omkring bordet er også Ditte Rust (V), der stiller op til Folketinget og er nabo til Holstenergård.

Hun har forsøgt at sætte sig ind i elmarkedets forhold. Tariffer, børser, reglerne for grøn strømproduktion. Omkring bordet kan de hurtigt blive enige om, at hele el- markedet er enormt kompliceret og vanskeligt at gennemskue. Og det er sjældent til kundernes fordel.

- Men vi ved, at det ikke er blevet dyrere at producere grøn strøm, så det her er jo et resultat af, at el og gaspriser er koblet sammen. Det er en politisk beslutning truffet i EU, som jeg den senere tid ofte hører folk ønske, at vi som politikere får gjort noget ved. Ursula Von Der Leyen (formand for EU-Kommissionen, red.) siger det samme. Så jeg undrer mig over, at der ikke sker nogle ændringer. Under corona var der stor beslutningskraft i EU, men den er der ikke nu.

Eget forbrug

Lige nu går de høje priser udover forbrugerne, private såvel som erhverv. I den offentlige debat kan det af og til høres, at producenter af grøn strøm tjener en masse penge.

- Vi har da en vindmølle, vi kan tjene penge på. Så vi har det bedre end andre. Men nogen må tjene meget, når vi samtidig betaler så meget mere for strømmen, siger Søren Holstener.

Her kommer en anden pointe fra Ditte Rust.

- Man har tidligere haft støtteordninger, der animerede til, at man solgte strømmen til det fælles net fremfor selv at bruge det. Nu bør man i stedet gøre det mere fordelagtigt at producere til eget forbrug, mener hun.

Søren Holstener er egentlig tilhænger af, at strømmen håndteres af fællesskabet. Men forskellen i prisen på salg og køb for ham som privat ejer af en vindmølle så han gerne, man ændrede på.