Anbragte unge lever et turbulent liv

Først et socialpædagogisk opholdssted, så måske en tur hjem til mor og far, inden kommunen har fundet en døgninstitution.

Anbragte unge siger goddag og farvel til pædagoger på stribe, og når de endelig falder til, risikerer de, at glæden bliver kort, fordi anbringelsen er for dyr for kommunen.

Næsten halvdelen af alle teenagere, der bliver anbragt uden for hjemmet oplever, at de må bryde op og flytte til en ny institution, viser den hidtil største undersøgelse af sammenbrud i unges anbringelser.

Over fire år har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, kortlagt, hvordan det er gået 227 unge mellem 13 og 18 år. 44 procent har oplevet et eller flere brud, nogle op til flere gange - en pige i undersøgelsen har boet 11 forskellige steder.

De mange brud skyldes ikke alene, at kommunerne skal spare og derfor henter de unge hjem til egne billigere tilbud. Også institutionerne bærer deres ansvar.

Programleder i SFI Tine Egelund peger på, at nogle unge smides ud af præcis samme årsag, som de blev anbragt for:

- Måske bliver de anbragt, fordi de stjæler og er voldelige. Når de så kommer på anbringelsesstedet, siger man: "Du kan ikke være her, fordi du stjæler og er voldelig." I stedet burde man sige: "Du er velanbragt her, fordi du stjæler og er voldelig, og det kan vi hjælpe dig til at lade være med", siger hun.

I Los, Landsforeningen af opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud medgiver formand Geert Jørgensen, at en del unge må rejse ufrivilligt. Oftest fordi kommunerne ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at de passer ind.

/ritzau/