Banebrydende behandling hjælper i dag hvert tiende barn til verden

Ved et kejsersnit 18. oktober 1983 på Rigshospitalet i København blev drengen Troels født. Han var sund og rask - og så var han det første reagensglasbarn i Danmark.

I år er det 40 år siden, at Troels kom til verden.

Siden er langt over 100.000 børn i Danmark blevet undfanget ved fertilitetsbehandling. Det, der var banebrydende dengang, er i dag hverdag.

En af dem, der var en del af holdet bag Troels' fødsel, er Svend Lindenberg. I dag er han overlæge og professor emeritus i human reproduktion.

Tilbage i 1983 var han nyudklækket læge og forskningsansat. Sammen med to laboranter sørgede han for, at alt i laboratoriet foregik korrekt.

- Tænk sig den rejse, fra at man lægger et æg op fra laboratoriet, til at der pludselig kommer et levende menneske ind ad døren med sine egne meninger og tanker.

- Man bliver stolt af at være med, men også meget bevæget over, at vi kan være med til at give nogen et liv, siger han.

Fertilitetsbehandling dækker over alt fra insemination til reagensglasbehandling som in vitro fertilisering (IVF), hvor æggene tages ud af kvinden for at blive befrugtet.

Det første barn lavet med IVF blev født i England i 1978.

Danmark var det andet land i Norden, hvor et reagensglasbarn blev født - kun overhalet af Sverige - men vejen derhen var ikke ligetil.

- Det var en fantastisk spændende rejse, fordi alt var nyt, og vi måtte selv opfinde det hele, siger Svend Lindenberg.

Suzan Lenz var også med til undfangelsen i 1983. Det var hende, der opfandt metoden ægudtagning med ultralyd, som senere er blevet den metode, man anvender verden over.

Hun er i dag speciallæge i gynækologi og obstetrik og har en doktorgrad i ultralyd og ultralydpunktur.

- Vi var pionerer på ægudtagning, men det tog noget tid, før resten af verden indså det. Lægeverdenen kan være en smule konservativ, når det gælder nye metoder, siger Suzanne Lenz.

Det var lægen Jørgen Glenn Lauritsen, der havde ansvaret for IVF-programmet. Projektet blev påbegyndt i 1980, men var allerede på tegnebrættet i 1976. Her fik han dog ikke lov til at begynde.

Svend Lindenberg fortæller, at holdet allerede i 1982 havde haft tre graviditeter, men at ingen af dem endte i en levedygtig graviditet.

Det var derfor fantastisk, da det endelig lykkedes i oktober 1983.

- Da det første barn blev født, stod vi jo og talte fingre, tæer, næse og rygrad og alt muligt, så snart barnet kom ud, for at være sikre på, at det var sundt og rask, siger han.

Selv om rekorden aldrig har fyldt meget for hovedpersonen, Troels Renard Østbjerg, er han meget bevidst om, hvor vigtigt det har været for hans forældre.

- Det er sindssygt sejt af lægerne, at de har haft gåpåmod til at få det til at lykkes, siger han.

I dag er det hvert tiende barn, der bliver til gennem fertilitetsbehandling.

- Det var et skridt for videnskaben. Det betød, at flere kunne behandles og billigere, siger Suzan Lenz.

Processen er stort set den samme som tilbage i 1983 - bortset fra at faciliteterne og dyrkningsmidlerne i dag er mere avancerede.

- Det har givet kvinder en større produktionsfrihed. Det er forsiden af medaljen. Nu kan de få børn, når de vil. Der er også kvinder, som nu kan få børn, som tidligere ikke kunne.

- Bagsiden af medaljen er så, at kvinder begynder at føde børn senere og bruger fertilitetsbehandling til at redde dem. Men vi kan ikke redde dem alle sammen, siger Svend Lindenberg.

Den gruppe, der er allersværest at behandle, er de kvinder, der har en lav ægreserve, fortæller Anja Pinborg, der er professor ved Københavns Universitet og ledende overlæge ved afdelingen for fertilitet på Rigshospitalet.

Ifølge hende ligger graviditetschancerne for disse kvinder på fem til ti procent per behandling.

Der kan dog være håb forude, da der forskes i medicin, der kan stimulere de helt umodne æg, eller en proces, hvor man kan lave æg ud af kvindernes stamceller.

- Hvis vi kan lave æg ud af stamceller, så behøver vi ikke ægcellerne. Så kan vi lave stamceller af vores knoglemarv eller blodceller. Det ville være ret banebrydende. Men det er måske om ti år, at vi står der, siger Anja Pinborg.

/ritzau/