Black friday er højsæson for fup: Kunstig intelligens er svindlernes nye våben

Black friday falder hvert år dagen efter den amerikanske helligdag thanksgiving, der er den fjerde torsdag i november. I år er datoen den 29. november. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Black friday nærmer sig, og som forbruger bør du ikke kun være opmærksom på falske tilbud. For svindlerne er bedre rustet end før med kunstig intelligens.

Offentliggjort

Det er igen blevet den tid på året, hvor butikkerne lokker med tilbud og besparelser, i takt med at årets store handelsdag black friday nærmer sig.

Du har nok allerede hørt, at du skal være opmærksom på falske tilbud. Det kan være, at en butik hæver prisen på en vare inden black friday for så at sænke den igen.

Men falske tilbud er ikke det eneste, du bør være opmærksom på.

For der foregår også svindel, og svindlerne bliver hele tiden bedre.

Som det seneste har de fået mulighed for at bruge kunstig intelligens, såsom ChatGPT, til at oversætte fupbeskeder og hjemmesider til velformuleret dansk.

Det forklarer fraud specialist i Spar Nord Jesper Andreasen.

- En af de største faldgruber på black friday er falske netbutikker, hvor svindlere lokker danskerne til at købe varer, der lige præcis er billigere end alle andre netbutikker, siger han.

Pakkebutikkerne plejer at være fyldt med pakker fra nethandel i perioden efter black friday, og fragtfirmaerne opfordrer derfor typisk til, at man afhenter sin pakke hurtigst muligt. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sidste år blev næsten 190.000 danskere udsat for digital svindel, såsom snyd ved handel på falske netbutikker eller ved handel mellem private på blandt andet Den Blå Avis, Gul og Gratis samt Facebook Marketplace. Det viser en undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.

- Derfor skal man også være særligt opmærksom, hvis prisen er mistænkeligt lav, eller hvis tilbuddet udløber inden for kort tid, siger Jesper Andreasen.

I perioden op til black friday er der typisk også ekstraordinært mange fupbeskeder i omløb fra fragtfirmaer som PostNord, GLS og DAO.

- Fragtfirmaer misbruges i forbindelse med handler på nettet. Danskerne modtager via sms eller mail falske ekstraopkrævninger, der efter sigende skulle være nødvendige for, at de modtager deres pakke, siger han.

Og et helt andet problem er, at flere forbrugere bliver snydt til at købe billige kopivarer, der kan være alt fra tøj, sko og personlig pleje til elektronisk udstyr.

Sådan lyder det fra Bjarke Pii Korremann, som er varemærkechef hos patent- og varemærkebureauet Budde Schou.

- Især de store og kendte kinesiske netbutikker er steget voldsomt i popularitet de seneste år. Og desværre indeholder de rigtig mange kopivarer, som tilmed er fyldt med skadelige stoffer, siger han og fortsætter:

Sidste år blev næsten 190.000 danskere udsat for digital svindel, såsom snyd ved handel på falske netbutikker eller ved handel mellem private på blandt andet Den Blå Avis, Gul og Gratis samt Facebook Marketplace. (Arkivfoto). Foto: Eduardo Parra/Ritzau Scanpix

- Så kort og godt opfordrer vi de danske forbrugere til at holde sig væk fra den type af netbutikker.

Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for svindel, er det ifølge Jesper Andreasen fra Spar Nord altid en god idé at ringe til din bank.

/ritzau fokus/

FAKTA: Hvorfor hedder det black friday?

* Der findes flere forklaringer på, hvorfor den årlige amerikanske tilbudsdag kaldes black friday.

* Ifølge én af de forklaringer stammer udtrykket fra 1960'erne. Politiet i byen Philadelphia i delstaten Pennsylvania begyndte angiveligt at bruge udtrykket black friday for at beskrive det kaos, der opstod dagen efter thanksgiving, når et stort antal mennesker fra nær og fjern vrimlede til byen for at klare deres juleindkøb.

* Menneskemasserne skabte hovedpine for politiet, som arbejdede hårdere og længere end normalt for at håndtere alt fra trafikpropper og ulykker til butikstyverier.

Kilder: The New York Times, HuffPost og Britannica.

/ritzau fokus/

FAKTA: Fem råd til at undgå falske varer

* Hold øje med prisen. Hvis prisen på en mærkevare er langt under normalen, bør du undersøge netbutikken nærmere.

* Læs produktbeskrivelsen. Er du i færd med at købe en kopivare, vil beskrivelserne ofte være mangelfulde og indeholde stavefejl.

* Undersøg, hvem du handler med. En netbutik, der sælger kopivarer, har ofte ikke meget information om sig selv.

* Tænk over sammenhæng mellem netbutik og produktet. Hvis en netbutik, der slår sig op på billig elektronik, også lige forsøger at sælge modetøj eller parfume til discountpris, skal du være opmærksom.

* Er webshopnavnet også en kopi? Mange netbutikker, der sælger falske varer, forsøger at efterligne de rigtige brands. Så du skal også være opmærksom, hvis netbutikkens navn ser mærkeligt ud.

Kilder: Budde Schou og e-mærket.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu