Danmark skal have mere vild natur: Skovenes fremtid afhænger af Grøn Trepart

Gamle og grønne mosbegroede træer omslynget af brombærkrat med småsøer og et hav af fuglestemmer, der ikke genfindes i nogen parcelhushaver eller parker.

Sådan kan den urørte skovnatur lyde og ramme. Det gør den eksempelvis omkring Molslaboratoriet på Djursland, hvor mennesker har sluppet grebet om naturen.

Med den historiske brede aftale om en dansk Grøn Trepart, som i år foldes ud i lokale aftaler i hele landet, er et af målene 250.000 hektar ny skov.

Heraf skal 100.000 hektar være urørt eller naturskov. Det kaldes det også, når målet med træer ikke er at blive tårnhøje lige stammer perfekte til møbler, men et løft af den hårdt pressede biodiversitet.

Aftalen ses af nogle som en historisk mulighed for at udvide det danske skovareal og naturen i et hårdt dyrket dansk landskab.

- Der er muligheder for mere urørt skov i trepartsaftalen. Men det er uden konkrete kriterier.

- Man får jo ikke en masse natur alene ud af at plante en masse ens træer og så lade være med at fælde dem, siger Pil Christensen, politisk rådgiver i organisationen Verdens Skove.

Urørt skov betyder, at skoven får lov selv at skyde op og vokse og falde om, at der er frit flydende vand og skovgræsning og gerne tæt på anden natur med større sammenhængende områder.

- Hvis trepartsaftalen også skal gøre noget for natur og biodiversitet, så skal vi stille nogle krav til den urørte skov. Vi har et historisk momentum og samtidig så stor mangel på plads i Danmark, at vi er nødt til at løse flere problemer på samme areal, siger Pil Christensen.

Hun frygter, at den historiske trepart kommer til at handle allermest om vandmiljø og drikkevand, hvor nye skove mest bliver et redskab til at sikre det og ikke biodiversiteten.

- Danskerne skal jo først lære et helt nyt landskab at kende. De fleste tror, at skove er pæne produktionsskove med lange lige stammer og ryddet skovbund og ikke meget liv, siger hun.

Morten D.D. Hansen er naturvejleder og tidligere leder af Molslaboratoriet. Han er bekymret for den vilde natur i treparten.

- Treparten skal hurtigt sikre bedre vandmiljø, drikkevand og klima. Men om naturen kommer med, det kan man tvivle på, siger han.

- Vi er nødt til at sikre områder for fremtiden, hvor naturen får førsteprioritet, siger han.

Han efterlyser områder, som ikke kan skabes ved menneskelig kraft. Hvor naturen tager vejret fra folk.

- Treparten betyder glædeligt, at vi stopper med landbrug på et stort areal. Men hvis ikke der kommer reel natur ud af det, så vil ingen næppe takke os om 100 år, siger han.

Carsten Rahbek er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og medlem af Biodiversitetsrådet.

Han peger på, at urørt skov kan levere på alle områder minus træproduktion. Og at det afgørende bliver størrelsen af de nye skove og naturområder.

- Ender det med nogle småtterier hist og pist, så får de ingen effekt, siger han.

Han efterlyser klare retningslinjer i Grøn Trepart om størrelser og placering - og hvad de skal gavne for at batte.

- Det, vi gør nu, kan vi ikke lave om om ti år. Når vi beslutter os for, hvad der skal ske med et område, så bliver det sådan. Derfor har man travlt med treparten, men vi skal også huske at tænke os om, siger han.

Anders Frandsen er direktør i skovbrugets brancheorganisation Dansk Skovforening.

Han ser mange gode ting i den grønne trepart. Men han mener, at en af udfordringerne bliver, om tilskuddene per hektar er tilstrækkelige til at få folk til at ville rejse ny skov.

- Hvis skov på en gang skal indfri hensyn som beskyttelse af grundvand og vandmiljø samt gavne biodiversitet og klima, så er de hidtidige takster næppe tilstrækkelige, siger han.

Skovejerne ser også gerne store sammenhængende skovarealer, som giver mest værdi.

- Man skal nok overveje at belønne dem, der skaber flere effekter på både kvælstof, grundvand og biodiversitet.

- Det kan betyde en differentieret jordpris, og det er måske noget af det man skal se nærmere på, når treparten skal evalueres undervejs i 2027, siger han.

/ritzau/