Danske marsvin skal hjælpe hvaler mod stigende havstøj

Havets store pattedyr som marsvin og andre hvaler forstyrres i stigende grad af menneskers voksende aktiviteter på og under havets overflade.

Havvindmølleparker, boreplatforme, militære sonarer samt skibstrafik er bare nogle af de mange støjkilder, som kan stresse dyrene.

Men for at kende den reelle effekt af de mange lyde på hvalers liv vil danske forskere nu indsamle data om marsvins hørelse i det fri, som man i dag kun ved meget lidt om.

For første gang er det lykkedes forskere fra Marinbiologisk Forskningscenter at sætte en datalogger på og indsamle data fra et indfanget marsvin i Fjord & Bælt i Kerteminde.

Stedet er en kombineret turistattraktion og forskningscenter.

Nu vil forskerne sætte målerne også på vilde marsvin i naturen, så de for første gang kan indsamle data om de små hvalers hørelse, mens de svømmer frit i havet.

Magnus Wahlberg er biolog og ekspert i havpattedyr på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde under Syddansk Universitet. Han og kollegerne modtaget 2,9 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

- Der er mange bekymringer om hvaler og miljøet. Men faktisk har vi kun meget få data og kun fra fangenskab om, hvordan støj påvirker marsvins og hvalers hørelse, siger han.

Selve elektronikken, der sættes på marsvinene med sugekopper, er på størrelse med en tredjedel mobiltelefon. Dataloggeren skal kun sidde på dyrene i nogle få timer, hvorefter den falder af.

- Den skal helst falde af rimeligt hurtigt, så vi kan finde den, inden marsvinet svømmer alt for langt væk, siger Magnus Wahlberg.

Ud over, at Danmark er internationalt førende i forskningen på dette område, har forskerne også et godt samarbejde med danske bundgarnsfiskere, som i ny og næ får et marsvin i nettet.

Derefter kontakter de forskerne, som styrter ud og sætter udstyret på dyret.

- Bundgarnsfiskerne fanger utilsigtet fem til ti marsvin hvert år. Og så skal vi være klar til at rykke ud hurtigt.

- Det tager blot fem til ti minutter at sætte udstyret på. Så slippes de ud i det fri igen. Men får vi resultater fra alt over tre marsvin, så er det en succes, siger Magnus Wahlberg.

Forskernes viden kan formentlig overføres til andre tandhvaler såsom spækhuggere og måske kaskelotter.