Det vil tage lang tid at finde den nye kurs for sundhedsvæsenet

Trods klimakrise, Trumps toldtrusler og usikre tider med øgede forsvarsudgifter, så er der fortsat rigeligt råderum til at sikre et sundhedsvæsen i topform. Og forhåbentlig endda bedre og mere lige for alle borgere end i dag.

Det var det positive budskab fra økonomisk kloge mennesker, som professor Michael Svarrer fra Aarhus Universitet og professor Jakob Kjellberg, torsdag i Middelfart til politikerne på Regionernes Økonomi- og Styringsseminar.

Den nye sundhedsreform var det altdominerende tema. En reform der kræver en enorm omstrukturering af opgaver og opgør med vanetænkning.

Målet er et moderne sundhedsvæsen, der kan klare stadigt flere patienter uden at skade kvaliteten og gøre det bedre end i dag, hvor de sygeste danskere får den ringeste hjælp.

Hvor alt for meget behandling ender på de dyre sygehuse i stedet for tættere på patienten - optimalt i patientens eget hjem.

Her blev professor Jakob Kjellbergs gamle svigerfar med alzheimer fremhævet som et eksempel på den type vanetænkning, som sundhedsvæsenet skal væk fra.

- Han går og taber sig. Kommunen vil ikke gøre noget uden en lægelig vurdering. Lægen sender ham på sygehuset til scanning med mistanke om tarmkræft.

Scanningen viste ikke noget. Men så var der en skygge på lungen, som lægerne ville tage en biopsi af.

- Familien sagde nej, han er for gammel til en eventuel operation. Men så mente lægerne, at tre måneders rutinemæssig scanning resten af livet var løsningen - for en sikkerheds skyld. Det her er et godt eksempel på, hvordan man kan pisse sine ressourcer væk, sagde Kjellberg.

Netop mere behandling i eget hjem og pleje i den sidste tid frem for nytteløse behandlinger er et varmt emne.

Strømmen af ressourcer i forbindelse med reformen skal vendes, så sygehusene fremover kun får 25 kroner af hver 100 kroner mod 75 kroner i dag.

- Mange genindlæggelser føles ofte utrygge for de ældre. Der bør være en garanti for, at de ikke ryger ind og ud, men kan blive derhjemme nær de pårørende. Det er en konkret vision, som borgerne skal kunne mærke, sagde formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).

Lige nu er der ikke meget at mærke. For kursændringen tager år, og reformen skal først træde i kraft i 2027.

Men der er positive erfaringer at hente i forsøg rundt om i landet.

Eksempelvis i Middelfart hvor praktiserende læge og praksiskonsulent Jonas Strunge har medvirket i et forsøg med hurtigere udredning, større tryghed og færre indlæggelser.

- 30 procent af indlæggelserne kunne forebygges af hjemmesygeplejen. 50 procent af deres besøg kunne afsluttes uden yderligere behandling af egen læge eller sygehus. Der var også et markant fald i besøg af praktiserende læger, som er dyre, sagde han.

Samtidig koster borgere i Middelfart 20-30 procent ekstra i hjemmepleje efter en indlæggelse, fordi de kan mindre end før indlæggelsen.

En helt anden udfordring i sundhedsreformen satte den konservative Helge Adam Møller fra Region Sjælland hælen på.

- Alt for mange regionspolitikere optræder som sognerådspolitikere, der tænker alt for meget på deres egen by. Det bliver svært, når politikere i Nordsjælland skal til at sende mange millioner ned til Lolland i den nye storregion for Sjælland og Hovedstaden, sagde han.

Bekymringen er reel, erkendte formanden for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).

- Det bliver da hammersvært. Derfor er vi nødt til at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde, som forhåbentligt også holder til efter regionsvalget til november, sagde Gaardhøj.

/ritzau/

Nu breder det sig: Her kan du betale for at komme foran i køen hos lægen