En ud af fem unge siger, de ikke følger med i nyheder - men måske gør de

Krig mellem Hamas og Israel. Donald Trumps mulige retur som præsident i USA. Et stort jordskred ved Randers.

Der er masser at kaste sig over for medierne, og mange unge følger med dagligt eller ugentligt. Men det er ikke tilfældet for alle.

Hver femte af de 16-24-årige siger, at de den seneste uge hverken har set, læst eller lyttet til nyheder.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der er foretaget i tredje kvartal sidste år.

Tallet overrasker ikke Dennis Christensen, analysechef i Danske Medier.

Han peger på, at aldersgruppens forbrug af nyheder er kendetegnet ved at være meget passivt.

- For mange unge er nyhederne ikke noget, man decideret forbruger, men noget, som man støder på.

Eksempelvis hvis man hører musik i radioen, og at der undervejs kommer et nyhedsoverblik.

- De har altså hørt nyheder, men når de bliver spurgt om, hvorvidt de har det, kan de meget nemt have glemt det, siger han.

Undersøgelsen er lavet siden tredje kvartal 2018.

Siden har det været mellem 9 og 19 procent af de unge, som den seneste uge hverken har set, læst eller lyttet til nyheder.

Mens det altså var tilfældet for 20 procent i den seneste måling, var det under ti procent for den samlede befolkning over 15 år.

De fleste unge vil dog gerne følge med i nyhederne. Det er i hvert fald indtrykket hos Asger Kjær Sørensen, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Jeg tror egentlig, at rigtig mange gerne vil forstå den verden, der er omkring dem, og vide, hvad der sker i samfundet, der omgiver dem.

- Men det går tit meget hurtigt i mediebilledet og handler om gule bjælker og bliver noget, som måske ikke virker så tiltalende, hvis man bare gerne vil sætte sig ned og prøve at forstå, hvad der sker, siger han.

Asger Kjær Sørensen oplever, at de unge på ungdomsuddannelserne engagerer sig meget i de ting, der sker omkring dem. For eksempel klima eller konflikten i Mellemøsten.

Ser man på tallene, er det da også cirka fire ud af ti af de 16-24-årige, der siger, at de set over en uge dagligt eller næsten dagligt ser, læser eller lytter til nyheder.

At hver femte i den seneste måling ikke gjorde det, skal da heller ikke tages som udtryk for, at de unge ikke ved, hvad der sker i verden.

Det mener Søren Schultz Jørgensen, docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er et udtryk for, at de måske ikke er klar over, at de har fået en masse information om verden, mens de har bevæget sig rundt i den digitale sfære.

Han forklarer, at det at følge med i nyhederne betyder noget andet i dag end for 10-15 år siden.

- For ældre generationer er et nyhedsmedie en meget klart defineret ting. For eksempel et avishus, DR eller TV2.

- Men i den digitale offentlighed møder man indhold fra mange forskellige typer af kilder, som ikke er klart defineret.

Det kan være reklamer, opslag fra medier eller indhold, som venner - eller helt andre personer - deler.

- Når de unge mennesker så siger nej til, at de har fulgt med i nyhederne, så er det svært at vide, om det er fordi, der slet ikke har været nyheder i deres feed.

- Det er næsten en umulighed, siger han.

/ritzau/