Endelig blev Margrethes 50 år på tronen fejret - dog i nedtonet udgave

Dronning Margrethe ankom lørdag aften til gallaforestilling på Det Kongelige Teater som overraskede hende med teater og musical. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Trods ændringer i programmet var der både rød løber, gallakjoler, kendte og kongelige, da dronning Margrethes regeringsjubilæum blev fejret hele weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe havde ventet længe på fejringen af hendes regeringsjubilæum, og i weekenden kunne hun endelig markere sine 50 år på tronen.

Dog blev det ikke den folkefest, der var lagt op til.

Dronning Elizabeths død betød, at en karettur gennem de københavnske gader blev aflyst. Dronningen vinkede heller ikke som planlagt fra balkonen på Amalienborg og Københavns Rådhus.

- Kongehuset og dronningen kunne ikke gøre andet end at nedtone arrangementet, siger historiker Lars Hovbakke Sørensen, lektor på Professionshøjskolen Absalon.

- Det ville se mærkeligt ud, hvis der kommer billeder ud i resten af verden med en stor folkefest i Danmark, mens resten af verden sørger, siger han.

Det er egentligt otte måneder siden, at dronning Margrethe passerede milepælen som regent for Danmark i 50 år.

Men på grund af risikoen for smitte med coronavirus blev jubilæet i første omgang udskudt.

Dronning Margrethe og Kong Carl XVI Gustaf inden afsejling i forbindelse med frokostarrangement på Kongeskibet Dannebrog under fejringen af hendes 50-års regeringsjubilæum i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selv om programmet for fejringen blev nedtonet, var der stadig plads til gallaforestilling i Det Kongelige Teater, festgudstjeneste, rød løber og kendte gæster.

Lørdag aften havde Det Kongelige Teater sammensat en gallaforestillingen for dronningen, som var lavet med uddrag fra balletter, musicals og klassiske teaterstykker fra både gammel tid til nyere.

Dronningen overværede blandt andet en uddrag af "Hamlet", "West Side Story" og "Mød mig på Cassiopeia".

Det var lige i dronningens ånd, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

- Man har fejret dronningen på en måde, som passer godt til hende. Hun er netop interesseret i de klassiske kunstarter, skuespil, ballet og teater.

Søndag var statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens øvrige ministre, Folketingets partiformænd, landets borgmestre og ikke mindst den kongelige familie samlet i Vor Frue Kirke i København for at fortsætte fejringen.

Efter sin prædiken henvendte Peter Skov-Jacobsen, biskop over Københavns Stift, sig direkte til dronningen, som sad forrest i kirken med sin familie.

- I mere end 50 år har De opmuntret os til menneskelighed og hjertelighed. Deres Majestæt har givet os blik for kunst og håndværk og medmenneskelighed, sagde han.

- De deler livet med os. Giver os et indblik i glæden og sårbarheden og gør os stolte.

Efter gudstjenesten var der frokost i familiens skød på Kongeskibet Dannebrog, som sejlede en tur rundt i Øresund.

Søndag aften var der slutteligt gallataffel på Christiansborg Slot, hvor den kongelige familie, udenlandske gæster og det officielle Danmark deltog.

Siden dronning Elizabeths død torsdag er Margrethe med sine 50 år på tronen nu den længst siddende nulevende regent.

/ritzau/

Lovændring banede vejen

* Da prinsesse Margrethe blev født i 1940, havde kun mænd arveret til tronen.

* Prinsesse Margrethe fik to søstre, prinsesse Benedikte, der er født i 1944, og prinsesse Anne-Marie, der er født i 1946.

* Da kong Frederik IX og dronning Ingrid ingen sønner havde, var det med den daværende grundlov kong Frederiks lillebror, prins Knud, der var tronfølger.

* I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1972 blive dronning efter sin fars død.

* Kvindelig tronarvefølge kunne kun ske, hvis den siddende regent ikke havde nogen sønner.

* Siden er loven ændret, så det altid er den førstefødte – uanset køn – som arver tronen.

* Ændringen blev vedtaget af Folketinget den 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing den 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning den 7. juni 2009. 

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu