Færre retsforfølges for socialt bedrageri

Kommunerne undlader i stigende grad at kræve formodede sociale bedragere i retten.

Trods massivt fokus på snyd med ydelser som kontanthjælp, boligsikring og

børnetilskud, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at antallet af domme for socialt bedrageri er faldet fra 232 i 2005 til 64 sidste år, skriver Politiken.

Ifølge flere ledende eksperter i socialret undlader kommunerne - i strid med

reglerne - bevidst at indberette sager om forsætligt socialt bedrageri til

politiet med henblik på at føre en straffesag, hvor der skal føres bevis.

- I de fleste tilfælde har kommunerne slet ikke beviser nok til en straffesag.

Derfor nøjes man i stedet med at føre tilbagebetalingssager. Der hersker en slags "wild west"-mentalitet, hvor man ordner sagerne selv, siger professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher. Hun kalder tendensen "dybt problematisk".

Den manglende indberetning er en klokkeklar pligtforsømmelse, mener Simon Thorbek, lektor i socialret på Professionshøjskolen Metropol:

- Hvis kommunen mener, at der er tale om forsætligt socialt bedrageri, har den pligt til at indberette det til politiet, siger han.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke lægge for meget i de få

domme:

- Det er ikke et mål i sig selv at få mange domme. Men socialt bedrageri

er helt uacceptabelt, og medmindre det sker uforsætligt, skal kommunen

selvfølgelig anmelde det til politiet. Det ligger helt fast, siger Inger

Støjberg til Politiken.

/ritzau/