Grønland bestemmer selv, om det på et tidspunkt vil være et selvstændigt land. Her ses Grønlands tredjestørste by, Ilulissat. (Arkivfoto). Foto: Hans Meineche/Ritzau Scanpix
Grønland bestemmer selv over skoler og infrastruktur, men ikke over spørgsmål vedrørende sikkerhedspolitik.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men har selvstyre.
Derfor er der en lang række ting, som Grønland selv bestemmer over, mens eksempelvis udenrigs- og valutapolitik stadig er op til Danmark.
Se herunder, hvad Grønland selv bestemmer og ikke selv bestemmer over:
* Grønland er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.
* Med selvstyreloven i 2009 blev det grønlandske folk anerkendt som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.
Annonce
* Grønland har overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en række af de områder, som berører grønlændernes dagligdag.
* Det gælder eksempelvis domstole, kriminalforsorgen, politiet, selskabs-, regnskabs- og revisorområdet, råstofområdet, luftfartsområdet, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet og grænsekontrollen.
USA er i øjeblikket tilstede på Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen. Her kan USA udvide tilstedeværelsen uden at spørge Danmark eller Grønland. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
* Det betyder, at Grønlands selv bestemmer over eksempelvis skoler, plejehjem og infrastruktur.
* Grønland bestemmer også selv, om det på et tidspunkt vil være selvstændigt. Ifølge selvstyreloven skal der indledes forhandlinger mellem regeringen i Danmark og regeringen i Grønland om gennemførelse af selvstændighed, hvis det grønlandske folk ønsker det.
* Derimod bestemmer Grønland ikke selv, når det kommer til statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.
* Det betyder, at Grønland eksempelvis ikke kan indgå aftaler, der vedrører forsvars- og sikkerhedspolitik udenom Danmark.
* Derfor vil det juridisk set også være op til Danmark, hvis der skulle indgås en aftale om at overdrage Grønland til eksempelvis USA. I hvert fald så længe Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
* I praksis vil Danmark dog ikke indlede den slags forhandlinger uden at inddrage Grønland meget tæt, vurderer Ulrik Pram Gad, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
* Hvad angår USA's tilstedeværelse i Grønland, har USA ret brede rammer som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.
* Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Annonce
* USA er i øjeblikket tilstede på Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen. Her kan USA udvide tilstedeværelsen uden at spørge Danmark eller Grønland.
* USA har dog lovet at informere og konsultere både Danmark og Grønland forud for enhver væsentlig ændring af USA's militære tilstedeværelse i Grønland.
Kilder: Udenrigsministeriet, Statsministeriet, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Ulrik Pram Gad
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik