Fire gange flere elever får specialundervisning i almenklasser

I 2012 vedtog Folketinget en lovændring om øget inklusion i folkeskolen for børn med handicap eller diagnoser som autisme og adhd.

Siden er der sket en firedobling i antallet af elever i folkeskolen, der modtager specialundervisning, mens de går i en almenklasse.

Det viser en ny undersøgelse fra KL's analysemagasin, Momentum, med data fra Danmarks Statistik.

Mens det gjaldt 918 elever fra 2012-2013, er tallet steget til 4251 elever i 2023-2024.

For Thyge Tegtmejer, der er seniorforsker inden for specialområdet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), lyder udviklingen umiddelbart positiv.

- Vi ved, at når børn først er flyttet over i specialundervisningstilbud, så er det forsvindende få, der vender tilbage. Så tallene kan ses som udtryk for, at der er flere skoler, som iværksætter støtte af en større tyngde end tidligere, siger han.

Men en flytning til en almenklasse løser i sig selv ikke elevernes udfordringer med et fingerknips. Det mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College i Aarhus.

- Jeg vil dog gå så langt som at sige, at du øger inklusionsmulighederne ved at have specialundervisningen inde på almenskolens område, siger han.

Ifølge forskningschefen kræver det et stort forberedende arbejde, og at rammerne er på plads, inden man rykker eleverne. Og det kan være vanskeligt, når budgetterne skal gå op.

- Kerneudfordringen lige nu er, at skolerne i for lille udstrækning er rustede til at tage imod specialeleverne. Man siger, "vi sparer ikke, vi rykker ressourcerne med". Og det er godt.

- Men de ressourcer skal ideelt set være blevet investeret, inden man rykker børnene, siger Andreas Rasch-Christensen.

Tidligere har undersøgelser vist, at elever med særlige behov, der skifter fra specialtilbud til en almindelig klasse i udskolingen, har bedre mulighed for efterfølgende at begynde på en erhvervsrettet eller gymnasial ungdomsuddannelse.

- Kun hvis inklusionen lykkes, kan man få nogle af de positive aspekter. Flytningen i sig selv gør det ikke, og det er fuldstændig essentielt, siger Andreas Rasch-Christensen.

Seniorforsker Thyge Tegtmejer kalder det en "indbygget udfordring" i det danske skolesystem, at der ofte er meget langt fra almen undervisning, hvor eleverne kan sidde med lidt eller ingen støtte, og til specialundervisningstilbud.

- De senere år er der mange kommuner, som er i gang med at bevæge sig væk fra en meget bipolær, hård opdeling mellem almen skole og specialundervisningstilbud og prøver på at udvikle nogle hybrider, siger han.

I Odder Kommune har byrådet netop vedtaget, at langt flere børn fra specialklasser skal rummes i den almene folkeskole.

Lignende målsætning har man set i flere andre kommuner, eksempelvis Helsingør, Morsø og Syddjurs.

I København skabte et forslag om at inkludere 97 procent af alle skolebørn i almenskolen debat i 2024. Det endte med at blive stemt ned i Borgerrepræsentationen.

Landsformand for organisationen Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy er først og fremmest optaget af, at eleverne i folkeskolen får det tilbud, der passer til dem.

- Børnenes behov forsvinder jo ikke, selv om man flytter dem et andet sted hen, siger hun.

Hun understreger, at økonomi ofte bliver en hindring for, at eleverne får det bedste tilbud.

Når børn ikke får det rette skoletilbud, oplever mange mistrivsel, ufrivilligt fravær og forældre, der er nødt til at gå hjemme med deres børn, siger Regitze Spenner Ishøy.

- Der er familier, der i høj grad bliver påvirket af det her. Hvis man snakker kommunal økonomi, så er det er jo i hvert fald heller ikke en god forretning for dem, siger hun.

/ritzau/

Nyt tilbud skal hjælpe sårbare børn ind i voksenlivet