Flere vil skrifte i folkekirken

Flere og flere præster i folkekirken tilbyder skriftemål til sognebørn, skriver Kristeligt Dagblad.

"Vi oplever, at der er en større efterspørgsel på en form for personlig samtale, hvor man indbygger et ritual til syndsforladelse. Nogle perioder er mere alvorlige end andre, og i påsken havde jeg en fire-fem stykker. Vi overvejer, om vi skal lave om på det offentlige skriftemål om søndagen og tage det i en mindre forsamling i løbet af ugen, det vil sige gøre det mere privat, fordi det lader til, at folk har det ønske," siger sognepræst ved Kristkirken i Kolding Per Damgaard Pedersen.

Også biskop i Lolland-Falster Stift Steen Skovsgaard og biskop i Viborg Stift Karsten Nissen bekræfter den stigende interesse for skriftemål.

"Jeg tror, det skyldes, at det personlige ansvar fylder meget i vores tid, mens de fælles normer fylder mindre. Derfor står man selv med ansvaret for det, der gik galt i livet. Og der er nok flere, som får øjnene op for det frisættende, der ligger i syndernes forladelse og skriftemålet," siger Karsten Nissen.

Et skriftemål består af to elementer: syndsbekendelse, hvor den skriftende person fortæller det, der skal bekendes, og "absolution", hvor præsten tilsiger personen syndernes forladelse.

Lektor ved Teologisk Pædagogisk Center og sognepræst ved Marmorkirken i København Mikkel Wold har tilbudt skriftemål i fem-syv år.

"Mange vil forbinde skriftemål med den katolske kirke, men Luther var ikke tilhænger af, at man fjernede skriftemålet, tværtimod. I Den Store Katekismus understreger han meget klart, at man ikke må fjerne skriftemålet. Men folkekirken har desværre i mange år ignoreret et element, som Luther understregede vigtigheden af."