Folkeoplysning bliver kvalt langsomt

Afhængig af bopæl har borgerne vidt forskellige muligheder for aftenskoleundervisning. Det skyldes, at nogle kommuner i dag bruger mange penge og andre næsten ingen penge på folkeoplysning.

Derfor foreslår Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er paraplyorganisation for aftenskoler, folkeuniversiteter, daghøjskoler m.v., at folkeoplysningspengene fremover administreres af staten centralt.

Formanden for samrådet, sekretariatsleder Per Paludan Hansen fra LOF, siger til Ritzau, at der i Haderslev kun bruges 12 kommunale kroner pr. indbygger om året til folkeoplysning, mens hver borger i Lyngby-Taarbæk i gennemsnit modtager 160 kroner i kommunalt tilskud.

Siden regeringen med ét slag fjernede en tredjedel af den kommunale støtte til aftenskoleundervisning fra 2002 til 2003, har kommunerne helt på egen hånd fortsat med at skære i støtten.

- Det kommunale selvstyre har spillet fallit på vores område. Kommunerne kan tilsyneladende ikke finde på andet end langsomt at kvæle det økonomiske grundlag for aftenskolerne, siger Per Paludan Hansen.

Han mener, at staten i stedet må gribe ind og garantere lige muligheder for at deltage i aftenskoleundervisning.

- Enten må vi gå over til statsstøtte, som vi kender det fra Sverige, eller også må Folketinget fastsætte en ensartet minimumgrænse for kommunernes støtte, siger han.

Det anslås, at omkring 850.000 deltager i en eller anden form for aftenskoleundervisning. Det er 25 procent færre end for blot syv år siden.

/ritzau/