Folkeskoleelevers læseniveau kan være dårligere end først antaget

Folkeskoleelevernes evne til at læse ser ud til at være dårligere, end undersøgelser viser.

Det siger lektor Simon Skov Fougt fra DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) og forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.

Det skyldes, at Danmark fritager flere elever for at deltage i nationale test end mange andre europæiske lande.

Dermed kan de nationale test ende med at give et forkert billede af elevernes reelle faglige niveau, vurderer de to forskere.

- Når der er så forholdsvis mange elever, som bliver fritaget, får vi typisk et bedre billede af niveauet, end der egentlig er, siger Simon Skov Fougt.

I 2022 blev 11,6 procent af eleverne ekskluderet i Danmark fra Pisa-undersøgelsen.

Det er markant flere elever end i de fleste andre lande. Kun krigsramte Ukraine fritog flere elever end Danmark for at deltage i den nationale test i 2022.

Pisa-undersøgelsen måler det faglige niveau i flere fag hos de 15-16 årige elever.

For Pirls-testen i 2021 var det 9,1 procent af eleverne, der ikke deltog.

Pirls-testen vurderer 4.-klasseelevers kompetence til blandt andet at læse, fortolke og være kildekritisk, når det gælder skønlitterære og informerende tekster.

Både Pisa- og Pirls testen anbefaler, at man højest fritager 5 procent af eleverne fra de nationale test.

Kriterierne for at blive fritaget i Danmark er fysiske og sociale handicap, meget begrænset kendskab til det danske sprog eller tal- og ordblindhed.

Sidstnævnte vurderes til at være den største forklaring på den danske stigning i antallet af fritagne elever i Pisa- og Pirls- undersøgelserne.

- Vi ved, at langt størstedelen af de ekskluderede elever har alvorlige læse- og skrivevanskeligheder, siger Simon Skov Fougt, som står bag den danske del af Pirls-undersøgelsen.

I den nyeste opgørelse var omkring hver femte elev i 4.-klasse kategoriseret som en svag læser.

Men ifølge Simon Skov Fougt er det formodningen, at det nærmere er hver fjerde elev, når de fritagne elever tælles med.

Han vurderer, at andelen af læsesvage elever vil komme op på 30 procent i 2026.

Selv om de nationale test tidligere har mødt modstand, er de med til at tydeliggøre folkeskoleelevernes faglige niveau, siger Andreas Rasch-Christensen, der er med i den danske Pisa-gruppe.

Han understreger, at når elever er en del af testsystemet, er der større sandsynlighed for, at elever, som har udfordringer, bliver opdaget - og dermed kan blive hjulpet.

Diskussionen om, hvorvidt der bliver fritaget for mange elever, er relevant, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Det, man kan gøre, er at lave nogle strammere kriterier. Det er ikke, fordi man skal køre elever igennem et testsystem, hvor man ved, at det har nogle psykiske slagsider, siger han.

- Jeg vil gerne have flest mulige elever til at deltage, og det indebærer også, at læsesvage elever skal indgå, supplerer Simon Skov Fougt. Han påpeger, at Pirls er en national test, som ikke vurderer på individniveau.

Ifølge Simon Skov Fougt spiller bekymrede folkeskolelærere en rolle.

- De forsøger at skåne eleverne, siger han.

/ritzau/

Folkeskoleelever låner millioner af biblioteksbøger med hjem: Særligt én landsdel skiller sig ud