Halvdelen af kræftpatienterne i Danmark kommer for sent i behandling, fordi de ikke med det samme bliver undersøgt grundigt, når de går til lægen med
symptomer.
Politiken skriver, at Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet har set på flere tusinde patienter, som har henvendt sig til deres praktiserende læge i det tidligere Århus Amt.
Halvdelen af kræftpatienterne havde uklare symptomer som træthed og vægttab, da de mødte op hos deres læge første gang. Der var ikke umiddelbart håndgribelige tegn på en kræftsygdom.
De patienter får ofte besked på at vente og se, om det går over, eller bliver
sendt til undersøgelser med lang ventetid.
- Og så har man allerede spildt en, to eller tre måneder, og den ventetid koster liv. De 40 procent af patienterne, der ventede længst tid, har en klar
overdødelighed, siger forskningsenhedens leder, professor Peter Vedsted, til Politiken.
Roar Maagaard, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, siger, at det er svært for de praktiserende læger at få patienter med vage symptomer til hurtige undersøgelser.
Mange steder må lægen ikke selv henvise til røntgen, ultralyd
eller skanning. Ofte er ventetiden på flere måneder.
- De besværligheder vil i nogle situationer få os som praktiserende læger til at
afholde os fra at sende patienten til undersøgelse, og det vil givetvis koste
liv, siger Roar Maagaard, der vil have fjernet forhindringerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker