Forældre: Skoler er ikke klar til boom i flygtningebørn

Det kan være en gevinst for en dansk skoleklasse, når en nytilkommen dreng eller pige fra eksempelvis Syrien eller Irak tager del i dansktimerne og leger med i frikvartererne.

Men hvis ikke flygtningebarnet får støtte af en lærer, der er særligt uddannet til opgaven, bliver mødet med den danske folkeskole næppe en succes.

Sådan lyder det fra foreningen Skole og Forældre.

Formand Mette With Hagensen mener ikke, at folkeskolen er parat til at tage imod det stigende antal flygtningebørn, der i disse år strømmer ud på danske skoler.

- Det er en enorm mængde børn, der kommer, og det er skolerne ikke rustede til. Desværre mangler vi rigtig mange lærere, som kan undervise i dansk som andetsprog, siger Mette With Hagensen.

Ifølge Berlingske kom der sidste år 7500 flygtningebørn til Danmark, som skulle fordeles på institutioner og skoler. I år ventes dobbelt så mange - 15.000 - at komme til landet.

- Her kommer nogle børn, som skal lære dansk i en fart. Ligesom i inklusionssituationen handler det om at have de rigtige rammer og ressourcer, siger Mette With Hagensen.

Hun henviser til inklusionen i folkeskolen, som blev indført i 2014, og som har været mål for en del kritik. Inklusionen indebærer, at børn med særlige behov ikke går i specialklasser, men i almindelige skoleklasser.

- Det giver god mening at komme ud og være en del af et fællesskab i en klasse. Men det kræver altså, at der er en støtte med, der kan lære eleven mere dansk, end det man lærer ved blot at være en del af en skoleklasse, siger Mette With Hagensen.

- Gør man det godt, kan det være en gevinst for hele klassen, fordi der bliver et øget fokus på sprog og sprogbrug, som kan være til gavn for alle børnene, siger hun.