Forsker: Billige droner har demokratiseret måden vi går i krig på

Dronen - en fjernstyret, flyvende robot - har trods sin lille størrelse på få år haft store konsekvenser for måden, vi går i krig på.

I dag er hobbydroner, der kan købes kommercielt og sendes til fronten, en fast del af det ukrainske militær i krigen mod Rusland.

Det er en demokratisering af krigen, lyder det fra David Høyer, der er museumschef for Frihedsmuseet og Krigsmuseet, som begge hører under Nationalmuseet.

- Det vil sige, at det ikke kræver en stor våbenproduktion at støtte en krig. Du kan i virkeligheden bare købe det på Wish og sende det til krigszonen, siger han.

Fra tirsdag kan man opleve Krigsmuseets nye spotudstilling "Gamechanger? Droner i krig".

Den sætter netop fokus på brugen af droner under kamphandlinger, og hvordan det har ændrer måden, vi går i krig på.

Begrebet drone dækker over flere forskellige former for "ubemandede, fjernstyrede eller autonome" robotter.

Det siger droneforsker Andreas Graae, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet og har været konsulent på udstillingen.

Det kan både være de kommercielle droner, som privatpersoner kan købe, og større militære droner, der særligt associeres med det amerikanske militær.

Med droner kan man nå steder hen, som under normale omstændigheder enten ville være for dyrt, utilgængeligt eller farligt, påpeger forskeren.

På få år er brugen af droner i krig blevet så udbredt og så billigt, at det nærmest betragtes som en slags billig ammunition, fortæller Andreas Graae.

Samtidig har nærmest alle militære enheder mulighed for at lave luftovervågning med dronerne, hvor man tidligere har skullet have overvågningsvideoer eller fly.

- Kamppladsen er blevet mere transparent. Det er blevet rigtig svært at gemme sig, og det sætter langt større krav til at skulle træne på nye måder.

- Man skal sprede sig meget mere og finde måder at camouflere sig for dronerne på, siger Andreas Graae.

For eksempel kan soldaterne med alutæpper skærme sig fra droners termiske natkameraer, der ellers kan se varmestråling fra mennesker.

Men det er ikke kun soldater, der er blevet mere udsatte.

Kæmpestore og milliarddyre platforme som krigsskibe og kamphelikoptere, der førhen blev anset som supersikre, er med dronernes indtog blevet sårbare, fortæller forskeren.

Det er blevet en priskrig, lyder det videre.

- Det er blevet så svært at forsvare sig mod droner, at man skal bruge dyre missiler på at skyde virkelige billige droner ned.

- Det er en rigtig dårlig forretning, og i længden kan man ikke holde til det i en krigsøkonomi, siger Andreas Graae.

Det kan betyde - som så mange gange før i historien - at nogle våbenplatforme forsvinder ud af billedet.

- Derfor kan man godt spørge, om kampvognen har en fremtid, hvis den kan ødelægges med en billig drone? påpeger David Høyer.

Udviklingen på området går utroligt hurtigt, lyder det fra både David Høyer og Andreas Graae.

Allerede i dag benyttes kunstig intelligens og AI i dronerne, og forsker Andreas Graae mener, at det formentlig bliver mere udbredt i fremtiden.

- Det er et felt, der vokser, og der kommer hele tiden nye muligheder for at gøre det billigere og mindre, med længere flyvetid og bedre manøvrering, siger han.

Forskeren tror, at vi kommer til at se flere af de såkaldte dronesværme.

- Indtil videre er det udtryk for mange droner, der bliver brugt på én gang.

- Men både amerikanerne og kineserne arbejder decideret på ved hjælp af kunstig intelligens at kunne operere hundredvis - måske tusindvis - af droner i sværme, siger han.

Udstillingen "Gamechanger? Droner i krig" kan ses på Krigsmuseet fra den 19. november og et år frem.

/ritzau/