Fremtidens efterårsvejr kan byde på flere solskinstimer og stormfloder

Solskinsdage og temperaturer over 25 grader. Det har vejret budt på i den første uge af september, og på grund af klimaforandringerne kan sommer i september gå hen og blive en del af normalen.

Sommerdage i september er ikke usædvanlige, men længere perioder med sol og varme, som vi oplever i øjeblikket, bliver sandsynligvis mere almindelige i fremtidens efterår.

Det fortæller Jesper Theilgaard, der er meteorolog og klimaformidler.

- Datoen for den sidste sommerdag har rykket sig fra sidst i august til midt i september, siger han.

I Danmark defineres en sommerdag som en dag med temperaturer på 25 grader eller derover.

Globalt er temperaturen i gennemsnit steget 1,2 grader på grund af menneskeskabte drivhusgasudledninger. Og med den nuværende udledning vil temperaturen fortsat stige.

Den gennemsnitlige døgntemperatur for efteråret i Danmark ligger nu på ni grader. Men ifølge klimaforsker ved DMI Martin Olesen kan vi allerede i 2050 forvente en stigning på op mod to grader.

- Det lyder ikke af meget, men det har i virkeligheden stor betydning i alle mulige sammenhænge. Også mange sammenhænge, som vi inden for klimaforskning slet ikke havde forestillet os.

Det varmere klima kan invitere ny flora og fauna som myg, svampe eller skadedyr over de danske grænser. Stigende havtemperaturer kan påvirke fiskebestanden, og længere perioder med tørke kan have betydning for sætningsskader på huse.

Temperaturstigningerne sås blandt andet sidste år. Ifølge DMI var 2022 det fjerdevarmeste efterår, instituttet har målt, med tocifrede temperaturer indtil midt i november.

Flere sommerdage betyder også flere solskinstimer. En tendens, som Jesper Theilgaard har observeret de sidste par år, og som formentlig vil fortsætte.

- Vores vejr har været præget af hurtige skift, men der er en tendens til, at vejret lejrer sig i det samme mønster igennem længere tid, siger han.

Når sommervejret fortætter ind i efteråret, kan vi også forvente mere regn. Skybrudssæsonen vil bevæge sig et godt stykke ind i efteråret, i takt med at det bliver varmere, forklarer Martin Olesen.

- Ekstreme nedbørshændelser er typisk en sommerting, men det er klart, at når sommeren bliver forlænget, så forlænger man også skybrudssæsonen, siger han.

Både som følge af skybrud og stormfloder, der i fremtiden vil ramme de danske kyster hårdere end tidligere, vil der oftere opstå oversvømmelser.

- I og med at klimaforandringerne medfører havniveaustigninger, vil der komme flere stormfloder, hvor de kystnære områder vil blive oversvømmet, siger Olesen.

I 2050 vil en 20-års stormflod, der i gennemsnit svarer til en forhøjet vandstand på 1,8 meter, rejse sig yderligere 30 centimeter end i dag.

Derudover vil efterårets typiske stormvejr stadigvæk være en del af fremtidsprognoserne. De vil komme i samme styrke og opstå i samme omfang, som vi kender det i dag, fortæller han.

Vejret i 2023 har indtil videre sat flere varmerekorder, men det er ikke underligt, mener Olesen. Det skyldes stillehavsfænomenet El Niño, der sker naturligt med fem til ti års mellemrum og indleder en periode, hvor der er ekstra varmt i atmosfæren.

- Når de naturlige processer ryger i hak med global opvarmning, ser vi signalet kraftigere, og så opstår alle varmerekorderne. Om nogle år er kloden naturligt inde i en køligere periode, og derfor vil der ikke være så mange varmerekorder, siger han.

Om dette års septembervarme skyldes klimaforandringer, kan DMI først kortlægge efter en grundig analyse af vejrbegivenheden.

/ritzau/

DMI varsler voldsomt vejr: Det kulminerer lørdag aften og først på natten