Generationsskifte venter i landbruget og kan bane vej for udlændinge
Solceller, vindmøller og byudvikling er blot noget af det, der fremover vil lægge beslag på danske landbrugsarealer. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Store forandringer er på vej i landbruget, hvor mange landmænd går på pension. Det bliver sværere for unge at købe jord. En gård koster typisk 30-40 millioner.
Ritzau RitzauSusanne Anette Andersen/ritzau/
Offentliggjort
Udlændinge kan ikke købe et dansk sommerhus uden særlig tilladelse. Men de kan sagtens købe et stort dansk landbrug med hundredvis af hektar jord.
Det paradoks kan være med til at skabe et massivt prispres på dansk landbrugsjord i de kommende år, mens stadigt flere aldrende danske landmænd går på pension.
Imens vokser kampen om den danske jord. Ud over at store landbrugsarealer skal tages ud af drift af hensyn til miljø og klima, så skal der bruges jord til solcelleparker og vindmøller, beskyttelse af drikkevand, til skovrejsning, byudvikling og flere veje.
Så det bliver stadig sværere for unge danske landmænd at komme til fadet.
I 2014 liberaliserede et flertal i Folketinget landbrugsloven. Det gjorde det lettere for danske og udenlandske kapitalfonde, aktie- og anpartsselskaber og udenlandske såvel som danske rigmænd at opkøbe dansk landbrugsjord.
Annonce
Landbruget havde akut brug for penge til at komme ud af en kvælende gældsspiral. Derfor forlod man dogmet om, at produktionen skal styres af en landmand tilknyttet gården, og at landmænd med mindre gårde har fortrinsret til at købe jord op.
Skiftet kan betyde store forandringer i dansk landbrug, mener Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.
- Vi står overfor et markant udskudt generationsskifte, hvor mange landmænd nærmer sig 60 år, og hvor gennemsnitsalderen ligger højere end i den danske arbejdsstyrke generelt, siger han.
Han forventer en ketchupeffekt med markant mere strukturudvikling og sammenlægning af flere gårde. Hvor nye og også flere udenlandske investorer kommer på banen.
- De kan jo også se, at landbrugsjord er en stabil investering i forhold til aktier, der går meget mere op og ned. Så flere må forventes at købe jord og forpagte den ud til landmænd fremfor at drive jorden selv, siger han.
De seneste år er private jordinvesteringsselskaber som eksempelvis FarmCompany A/S dukket op. Det ejer seks store jyske landbrug på i alt 1645 hektar og har som mål at nå op på 10-15 landbrug.
Det internationale investeringsselskab IWC, der køber jord for internationale investorer, forventer på sin hjemmeside en stigning på 70 procent i fødevareefterspørgslen i 2050.
Tilsat befolkningsvækst, faldende landbrugsarealer, klimaændringer og vandknaphed vil det gøre god dansk landbrugsjord endnu mere eftertragtet.
Danmark er et af de lande, der har mest opdyrket landbrugsjord med 61 procent af det samlede areal.
I takt med øgede miljøkrav vil stadigt mere landbrugsjord blive taget ud af drift til gavn for miljø og klima. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Derfor giver det udfordringer også politisk, når arealet ejes af en stadig mindre gruppe.
Annonce
- Selvejet er under pres i landbruget. En typisk gård koster 30-40 millioner kroner i dag afhængigt af, om der er dyr med. Så det bliver sværere for en ung landmand at komme ind, siger Henning Otte Hansen.
Klaus Kaiser er erhvervsøkonomisk chef hos Landbrugets Rådgivningscenter, Seges. Også han forventer pres på jordpriserne de kommende år.
- Ti procent af landbrugsarealet vil forsvinde de næste 10-15 år, siger han.
- Nogle landmænd har efter nogle år med god indtjening også råd til at købe jord. Men eksterne investorer og store virksomheder som Novo og Lego går også ind i jordopkøb.
De nuværende 7000 danske heltidsbrug vil fortsat blive færre.
- I 2030 spår jeg 5000-6000 heltidsbrug. Den grønne omstilling vil få en del af de ældre landmænd til at takke af, siger han.
Klima, miljøkrav og grundvandshensyn vil de kommende årtier tage stadigt mere jord ud af landbrugsdrift. (Arkivfoto). Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Kaiser anser de lempede regler fra 2014 for at have overlevet sig selv, da jordprisen vil blive presset op alligevel.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi opgjorde i 2022, at 2,9 procent af landbrugsarealet ejes af udlændinge inklusive bosiddende hollandske landmænd. Men andelen stiger og ventes at vokse de næste år.
Ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen giver det udfordringer for landbruget, når flere gårde ejes af folk, der ikke bor på gården eller måske endda i udlandet.
- Nærheden i lokalsamfundet går jo tabt, hvis ejeren bor i Saudi-Arabien. Men omvendt vil stordrift også øge landbrugets konkurrenceevne, siger han.
Annonce
/ritzau/
En stor gruppe landmænd rykker tættere på deadline
* Omkring 1960 var der cirka 200.00 danske landbrug.
* I 1995 var antallet faldet til 66.200 hel- og deltidsbedrifter.
* Antallet af heltidslandmænd på egen gård er faldet fra 12.300 i 2010 til cirka 7000 på nuværende tidspunkt.
* 94 procent af danske landmænd er mænd.
* 50 procent af dem er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen steget fra 49,2 til 53,6 år. For den danske arbejdsstyrke generelt er gennemsnitsalderen i samme årti steget fra 41,9 til 42,8 år.
Kilder: Danmarks Statistik : Portræt af danske landmænd september 2022 og Seges.
Seneste artikler
Vandværksfolk holder øje med Peter Tanev og er klar til at skalere op
Reggae, soul og sommerstemning: Wafande spiller gratis koncert.
Handler om noget, der er meget vigtigere end lysmaster
Utilfreds cyklist ramte betjent
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Mest læste artikler
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil