Gymnasier må ikke hjælpe elever fra bogligt svage hjem

Når gymnasier i disse uger afholder 24-timers eksamener, vil elever fra bogligt stærke hjem kunne få hjælp af familie og netværk.

Gymnasierne må imidlertid ikke hjælpe de elever, der ikke kan få hjælp derhjemme, og det bør laves om, mener både elever og lærere. Det vil gymnasielærer Thorkil Jacobsen gøre noget ved:
- Ideen var, at vi skulle give elever mulighed for at mødes i en slags eksamensværksted, hvor de skulle kunne få noget sparring og vejledning af gymnasielærere. Det skulle selvfølgelig ikke være lærere, der er involveret i elevernes efterfølgende eksamen, siger Thorkil Jacobsen.

Han ville derfor aftale med et nabogymnasium, at de to uddannelsesinstitutioner kunne sende lærere til eksamenscafeer på hinandens skoler. På den måde ville alle elever kunne få lige muligheder ved eksamen, mente Thorkil Jacobsen.

Derfor blev han også overrasket, da Undervisningsministeriet gav Midtfyns Gymnasium afslag på at oprette et eksamensværksted, efter at gymnasiets rektor havde spurgt ministeriet om tilladelse hertil. Begrundelsen var, at det ifølge eksamensbekendtgørelsen forudsættes, "at institutionen ikke yder vejledning, når prøven er begyndt". Den udmelding forarger Thorkil Jacobsen:

- Ministeriets melding er, at de elever, der kan, gerne må få hjælp af netværket. De må også gerne købe sig til hjælp. Men gymnasiet må ikke gøre noget for at kompensere for denne skævhed ved at sørge for hjælp til dem, der ikke kan skaffe den selv.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Phillip Dimsits, siger:
- Der er mange gode elementer i 24-timers eksamensformen, men den er klart socialt skævvridende. Jeg forstår ikke Undervisningsministeriets afgørelse, for der er i princippet ingen forskel på, om man får hjælp af en lærer, man ikke skal til eksamen hos, eller om man får hjælp af sine forældres venner.

Han opfordrer Undervisningsministeriet til at tillade, at de enkelte gymnasier kan lave eksamenscafeer til alle, der ikke kan få hjælp derhjemme.
- Hvis man gerne vil have et uddannelsessystem, hvor alle skal have lige ret til at få en uddannelse, bliver man nødt til at have en balancegang mellem at hjælpe dem fra svage og stærke hjem, siger Phillip Dimsits.

Det synspunkt bakkes op af formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.
- 24-timers-eksamen er jo en meget fri eksamensform, der bygger på, at alle former for hjælpemidler principielt er lovlige. Så skal man selvfølgelig også tage hånd om de elever, der ikke kan diskutere deres eksamensspørgsmål hjemme ved middagsbordet. Det er ikke bare et spørgsmål om det faglige, men også om at få rådgivning til i det hele tiden at komme i gang og til at få stivet selvtilliden af, siger Gorm Leschly.

Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini (A) skriver i et svar til Information, at hun er optaget af, »at der i uddannelserne er lige mulighed for alle elever, uanset baggrund«.

- Det gælder ikke mindst i forhold til de afsluttende eksamener, hvor det er vigtigt, at eleverne møder forskellige prøveformer, så deres kompetencer og faglige viden og kunnen afprøves så godt som muligt. Jeg er derfor også optaget af, hvordan 24-timers prøveformen fungerer, og jeg har allerede sat gang i en undersøgelse af denne prøveform med udgangspunkt i forårets eksamenskarakterer. Når vi kender resultaterne fra undersøgelsen, vil jeg se på, om der er behov for initiativer, skriver hun.