Hvornår er det alvorligt? Kend tegnene og spot demens som pårørende

Er det ren og skær aldring og glemsomhed, eller er det på tide at tage en tur til lægen?

Det kan være utrolig svært at gennemskue, om en person i familien er ved at udvikle demenssygdom, fortæller Gunhild Waldemar, der ud over at være leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet også er professor i neurologi på Københavns Universitet.

- Der kan gå lang tid, inden familien bliver klar over, at der er noget galt. For i begyndelsen er det ganske lette symptomer, og indimellem kan vedkommende fungere fuldstændig normalt, siger hun.

Herhjemme anslås det ifølge videnscentret, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. Det tal forventes at vokse til over 134.000 mennesker i 2035, som følge af at antallet af ældre vil stige.

Er du som pårørende i tvivl om, hvorvidt det også er tilfældet for en person i din familie, er der en række tegn, du kan læne dig op ad.

Professoren forklarer, at et af de typiske tegn, pårørende har lagt mærke til, er, at personen trækker sig fra sociale sammenkomster.

- Vedkommende deltager ikke i så meget længere og har måske ikke lyst til at deltage i familiesammenkomster, fordi man som følge af svækkelsen af de kognitive evner føler sig usikker i andre menneskers samvær, siger Gunhild Waldemar.

Det kan også være, at personen før har været særdeles aktiv, men nu tager mindre initiativ og viser lille interesse for nogle, der ellers har betydet meget - for eksempel børnebørnene.

Derudover skal du holde øje med ændringer i personens følelsesliv, fortæller Gunhild Waldemar.

- Nogle kan i begyndelsen have depressive symptomer, hvor man føler sig trist eller bliver mere irritabel og vredladen, siger hun.

Dertil kan det være, at personen mere end før kommer til at forlægge ting og i stigende grad har en nedsat dømmekraft og situationsfornemmelse.

Endelig skal du holde øje med, om vedkommende kæmper mere med at finde ordene.

- Det kan være, at man i en samtale har sværere ved at finde navnet på en given person, en gade eller på et sted, siger Gunhild Waldemar.

Hun understreger samtidig, at de nævnte tegn ikke nødvendigvis vil føre til en demensdiagnose, og at de godt kan være symptomer på noget andet.

Men uanset hvad anbefaler hun, at I tager til lægen for at blive tjekket.

- Man kan fortælle vedkommende, at man har lagt mærke til, at hukommelsen svigter, eller at personen har forandret sig. Det afhænger af symptomerne.

- Og så kan man sige: "Det her er vigtigt at blive undersøgt for. Hvad siger du til at tage med en tur til lægen?". Det vil langt de fleste være med på, siger Gunhild Waldemar.

Hun peger samtidig på, at det er vigtigt, at personen har en pårørende med - for eksempel en ægtefælle eller et barn.

For vedkommende kan selv have svært ved at forklare, hvad der er galt, og personen har måske ikke selv registreret forandringerne, på samme måde som en pårørende har.

/ritzau fokus/