Jagt og fiskeri beskytter grønlandske børns mentale helbred

Psykisk sygdom, selvmordstanker, dårlig selvtillid og ensomhed blandt unge i Grønland kan ofte kobles til en barndom med alkoholmisbrug, vold eller seksuelle overgreb i hjemmet.

Omvendt kan en barndom med jagt, fiskeri og andre aktiviteter i naturen modvirke, at børn i Grønland får psykiske problemer senere i livet.

Det viser en rapport fra Institut for Folkesundhed. Rapporten bygger på svar fra 620 unge og voksne i Grønland i alderen 15 til 34 år.

Christina Viskum Lytken Larsen er en af forskerne bag rapporten. Hun er leder af Center for Folkesundhed i Grønland ved Institut for Folkesundhed.

- Vi kan tydeligt se, at hvis du er vokset op med alkohol, vold og seksuelle overgreb, trækker det spor langt ind i voksenlivet, og så har du simpelthen en dårligere mental sundhed som ung og voksen.

- Men samtidig ser vi, at der en række beskyttende faktorer, siger hun.

Dels er det vigtigt at vokse op med kulturelle aktiviteter. Dels har det stor betydning, om et barn har gode relationer til ældre rollemodeller i det pågældende grønlandske lokalsamfund.

- Noget af det, der er helt grundlæggende for kulturen i Grønland, er at være i naturen og at være en del af stærke fællesskaber.

- At plukke bær, fange fisk og gå på jagt - nogle af de ting, som man har gjort i mange år, og som giver nogle sunde fællesskaber - har i høj grad betydning for de unges mentale sundhed, siger forskeren.

Deltagerne i undersøgelsen har svaret på spørgsmål om deres barndom og deres nuværende mentale sundhed.

Svarene blev indsamlet i 2018 i forbindelse med en befolkningsundersøgelse. Men det er første gang, at man har sat fokus på, hvilke faktorer der kan beskytte grønlandske børn og unges trivsel.

Forskerne har opdelt de unge i forskellige grupper på baggrund af deres egne oplysninger om deres barndom.

Den største gruppe består af halvdelen af deltagerne. De har kun i begrænset omfang oplevet vold eller seksuelle overgreb som børn, og de er opvokset i byerne.

I de to næste grupper, som sammenlagt udgør en tredjedel af deltagerne, har næsten 100 procent af de unge været vidne til alkoholproblemer i barndomshjemmet. De er både opvokset i byer og bygder.

Næsten alle har desuden været vidne til vold i barndomshjemmet, og cirka halvdelen af den gruppe unge oplevede seksuelle overgreb som børn.

Den sidste gruppe består af unge, som primært er opvokset i grønlandske bygder. De udgør knap en sjettedel af deltagerne, og af dem har fire ud af ti været udsat for seksuelle overgreb.

Christina Viskum Lytken Larsen understreger, at en stor gruppe af de unge i undersøgelsen er vokset op uden belastninger i barndommen.

- Men vi kan samtidig se, at en tredjedel af de unge er i en særligt udsat position. Og vi har fundet ud af, at risikofaktorerne i høj grad klumper sammen hos denne tredjedel.

- Med den viden kan man meget mere målrettet forsøge at sætte tiltag i værk, som støtter dem og giver dem mulighed for at få et godt liv med en høj grad af trivsel, siger Christina Viskum Lytken Larsen.

Hun peger på, at især alkoholproblemer i barndomshjemmet er en katalysator for trivselsproblemer senere hos børn og unge.