Kandidater bliver yngre og yngre: Stigende tendens kan ændre udvikling

Det har været en politisk målsætning gennem flere år.

Og nu har en række reformer, der skulle få studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, tilsyneladende båret frugt.

Således viser tal, som Dansk Industri (DI) har bearbejdet, at gennemsnitsalderen for dimittender på kandidatuddannelser er faldet støt siden 2010.

Helt konkret er gennemsnitsalderen faldet med 2,6 år for dimittender fra Aarhus Universitet.

På Københavns Universitet er udviklingen lidt mere markant.

Her er gennemsnitsalderen faldet fra 30,3 i 2010 til 27,4 sidste år.

Særligt fremdriftsreformen fra 2013 har givet de unge et incitament til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Og det er godt, mener Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse og forskning i Dansk Industri.

- I en tid, hvor krig og mangel på arbejdskraft fylder i samfundet, er det vand på vores mølle, at flere unge bliver hurtigere færdig på universiteterne.

Overgangen fra skolebænken til arbejdsmarkedet er blevet mindre svær.

De studerende ved godt, at store dele af erhvervslivet mangler arbejdskraft, ligesom mange af dem i forvejen har et studenterjob, der peger fremad.

- Det er ikke så svært at se sig selv blive færdig, tilføjer Mikkel Haarder.

Han hæfter sig også ved, at det er tydeligt, at gennemførelsestiden er blevet kortere.

Udviklingen er altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at flere unge starter uddannelse tidligere i livet.

Tværtimod er det en stigende tendens, at unge vælger at holde flere sabbatår efter gymnasiet.

Det fortæller Mathilde Tronegård, direktør i Studievalg Danmark, der vejleder unge i at vælge uddannelse.

- Det handler mere om, hvor hurtige de unge er om at komme igennem, når de rent faktisk starter, siger hun.

Antallet af sabbatår har for nylig slået rekord.

Af dem, som færdiggjorde deres studentereksamen i 2017, var 12,9 procent stadig uden uddannelse i 2022.

Det er en stigning på 0,9 procentpoint fra året før.

Fortsætter udviklingen, vil gennemsnitsalderen for dimittender stige igen, siger Mikkel Haarder.

Det vil være trist for den enkelte. For mange af dem, der venter fire til fem år, kommer aldrig tilbage til uddannelsessystemet.

- Vi ved, at der er mange, som fortryder, at de ikke kom i gang igen, siger Mikkel Haarder.

Igen i år har mange håbefulde unge søgt ind på en videregående uddannelse.

Fredag får samtlige godt 84.000 ansøgere svar på, om de er blevet optaget.

Men fra næste år vil meget være anderledes.

Grundet kandidatreformen vil ansøgere blive mødt med risiko for kortere kandidatoverbygninger.

Den såkaldte sektordimensionering vil samtidig betyde færre studiepladser og højere adgangskrav.

- Dimensionering er et godt instrument, hvis det udelukkende bruges på udvalgte uddannelser med høj ledighed.

- Sektordimensioneringen, som man er begyndt på, er helt på tværs af arbejdsmarkedets behov. De unge kommer til at stå i lange køer til uddannelser, vi har brug for. Det er underligt, siger Mikkel Haarder.

Det er fortsat uvist, hvilke uddannelser der forkortes.

Ser man på alle otte universiteter i Danmark, er den gennemsnitlige dimittendalder på kandidatuddannelser faldet fra 29,6 til 27,4 siden 2010.

/ritzau/