KGB-spionen fra Leningrad blev krigsmager

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her, da han den 21. september holdt tale til nationen. Den 7. oktober fylder han 70 år. Foto: Presidential Press Service/Reuters

Vladimir Putin, der 7. oktober fylder 70, har som Ruslands præsident arbejdet på at finde sit lands plads i verden efter Sovjets kollaps. Nu er han gået i krig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det står skidt til med russiske mænds helbred. De drikker for meget, spiser usundt.

Ifølge Verdensbanken levede en gennemsnitlig russisk mand i 2020 blot 66 år - 10 år kortere end en russisk kvinde.

Vladimir Putin er ikke som andre russiske mænd.

Han har været Ruslands præsident i årevis. Er gammel KGB-agent med ry som en mand, der passer på sig selv.

Dyrker judo, drikker ikke og lader sig fotografere i den sibiriske natur med tigre, på fisketur, på ryggen af en hest.

Det giver gevinst. Den 7. oktober fylder han 70.

Til gengæld har han i denne tid mere at tænke på end jævnaldrende russere.

Hans beslutning om at gå i krig mod Ukraine i februar har udløst vestlige sanktioner mod hans omgangskreds, hans land og ham selv.

Rusland har svaret igen ved at skrue ned for gas til Vesten.

Selv under Den Kolde Krig købte Vesten gas fra Rusland, men nu synes den forretning at være slut.

Umiddelbart inden angrebet på Ukraine viste Putin en side af sig selv, som de fleste europæere ikke kendte.

En bister Putin holdt tv-tale. Beskyldte Vesten for at spærre Rusland inde bag Nato-grænser.

Ukraine styres af nazister og er ikke et land, sagde han.

Væk var manden, som Vesten på godt og ondt havde forsøgt at samarbejde med i over 20 år.

I stedet var her en mand, der søger konfrontation og truer med atombomber.

Vladimir Putin blev født i Leningrad, nu Sankt Petersborg, som søn af en fabriksarbejder.

Unge Vladimir kom ikke på fabrik. I 1975 fik han en juraeksamen på Leningrads universitet.

Samme år kom han i KGB og begyndte at overvåge udlændinge i Leningrad.

Den efterretningstjeneste, der var med til at afstive det kommunistiske diktatur.

Fra 1985 til 1990 var han KGB-officer i Dresden i det daværende Østtyskland. Han oplevede på nærmeste hold Murens fald i 1989.

Resten af Østeuropa fulgte østtyskerne væk fra Sovjetunionen, der kollapsede i 1991. Dermed smuldrede hele det system, som KGB-Putin havde arbejdet for at holde ved magten.

Det var, har Putin erklæret, "den største geopolitiske katastrofe" i det 20. århundrede.

Putin blev siden hentet ind i toppen af det nye Rusland af præsident Boris Jeltsin.

Først som vicedirektør i Kreml, så som chef for FSB, afløseren for KGB.

I 1999 gik Jeltsin af. Putin blev midlertidig præsident og vandt præsidentvalget i år 2000.

I 2008 gik han af efter to perioder og blev premierminister.

I 2012 blev han igen præsident, og denne gang ville han ikke risikere at miste posten igen.

Han har nu fået ændret forfatningen, så han kan side på posten til 2036.

I fjor sendte russisk tv programmet - "Rusland. Ny Historie".

- Nogle gange måtte jeg køre taxi, sort. Det er ikke sjovt at tale om. Men det var uheldigvis det, der skete, sagde Putin om årene efter Sovjetunionens sammenbrud.

- Det var det historiske Ruslands opløsning, fortsatte han.

- Vi blev forvandlet til et fuldstændigt andet land. Det, der var bygget op over 1000 år, blev stort set tabt.

25 millioner russere befandt sig pludselig i de nye uafhængige lande.

- En menneskelig tragedie, konkluderede Putin.

I 2021 skrev han en større artikel, der argumenterer for, at Ukraine og ukrainerne er en integreret del af Rusland og russisk historie og kultur.

En indstilling, der synes at ligge til grund for den krig, han har sat i gang.

Putin skilter ikke med sit privatliv. Men han er fraskilt fra Ljudmila. Parret har to døtre.

/ritzau/