Kirkeskatten er steget med 300 millioner

- Der har været en voldsom udvikling i antallet af ansatte. I stedet for frivillige er der kommet flere professionelle, som skal have løn for at passe kirkegårde, ordne regnskaber og så videre.

- Der er kommet meget mere bureaukrati og flere administrative medarbejdere, forklarer formand for Københavns kirkelige budgetudvalg, Torben Larsen, over for Politiken.

I løbet af 00'erne steg lønudgifterne til kirketjenere, kordegne, sognemedhjælpere og andre med 200 millioner kroner ud over den almindelige lønudvikling.

De mange penge er dog ikke kun gået til bureaukrati, indvender formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen.

For nok er andelen af folkekirkemedlemmer blevet mindre. Men de tilbageværende stiller meget høje krav.

- Vi er i en samfundsperiode, hvor folk vil have mange forskellige tilbud, og de skal være rettet lige til dem. Vi vil have spaghettigudstjenester, babysalmesang og studiekredse.

- Der har været en tendens til, at man gerne vil kunne tilbyde det hele i hver enkelt kirke, men det kan altså ikke blive ved at lade sig gøre økonomisk, siger Inge Lise Pedersen til Politiken.

Det er provstiudvalgene i de enkelte kommuner, der suverænt bestemmer, hvor meget der skal kræves ind i kirkeskat hvert år. Men nu bør det være slut med de stigende udgifter, siger kirkeminister Manu Sareen (R).

- Jeg forventer ansvarlighed og økonomisk tilbageholdenhed, især i en tid med faldende indtægtsgrundlag. Jeg vil også kraftigt opfordre til, at kirkeskatten holdes i ro, skriver han i en mail til Politiken.

Den gennemsnitlige kirkeskat er sat op fra 0,79 procent i 1988 til 0,89 procent i dag.

/ritzau/