Kommission genantænder værdidebat: Vil ændre kristendomsfaget

Kommissionen for den glemte kvindekamp har fået stor opmærksomhed for forslaget om at forbyde tørklæder i skolerne. Men det er langt fra den eneste nye anbefaling.

Et andet forslag går på at omdøbe faget kristendomskundskab i folkeskolen, så det fremover hedder religionskundskab.

Kommissionen bakker op om, at "vægtningen i faget tilpasses", så undervisningen i højere grad inkluderer undervisning i andre religioner, ligesom det ikke længere skal være muligt at blive fritaget for undervisningen.

- Hensigten er således at sikre, at ingen børn som følge af familiens religiøse eller filosofiske overbevisning fremover kan undtages fra undervisningen. Alle børn skal derimod have et bredt kendskab til religioner og religionskritik, skriver kommissionen i sin anbefaling.

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, er enig i, at det ikke skal være muligt at blive fritaget for undervisning i kristendom.

Til gengæld er han stærkt imod at omdøbe faget, ligesom det ifølge ham er den helt forkerte vej at gå, hvis faget skal bredes ud.

- Hvis unge mennesker skal kunne møde verden, kræver det først og fremmest, at de kender sig selv, deres eget udgangspunkt og deres egen identitet.

- Danmark er et kristent land, og de kan hurtigt nok blive bekendt med, at der er kommet fremmede religioner og kulturer ind i vores land.

- Folkeskolen skal selvfølgelig holde fast i det, der gælder nu. Nemlig, at det er kristendommen, der er udgangspunktet. Man kan naturligvis perspektivere, men man skal ikke bløde det op, siger Morten Messerschmidt.

Dem, der i givet fald skal have faget, nemlig de danske skolelever, er til gengæld glade.

Religionsundervisningen må følge med samfundets forandring, mener formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.

- Vi må acceptere, at vi er et samfund, hvor de færreste er meget troende. Religion spiller en anden rolle for os.

- Den snak om kulturforskelle og religionsudvikling er supervigtig, så vi kan tage kritisk stilling, når der kommer udtalelser om den ene eller anden religion, siger hun.

Ifølge Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er der både argumenter for og imod.

Han ser ikke noget væsentligt problem med kristendomsfaget i folkeskolerne og mener, der er andre og større sager i folkeskolen at tage fat på først.

Han beretter om, at mange med eksempelvis muslimsk baggrund faktisk gerne vil have faget.

Ifølge Claus Hjortdal er der desuden meget få børn, der i dag bliver fritaget.

- I hvert fald på de skoler, jeg kender til. Det har været indremissionske, det har været Jehovas Vidner og få muslimer.

- For mig lyder det, som om kommissionen ønsker at beholde så mange børn som muligt i undervisningen, mere end det handler om indholdet.

- Så går det lidt skævt på en eller anden måde, for vi har ret meget succes med at fortælle forældrene, at det er vigtigt, at børnene kommer til alle fag, og at det også er et fag, der afsluttes med en afgangsprøve, siger Claus Hjortdal.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

/ritzau/