Kommuner er piskede til at holde budgetter

* Kommunerne står for omkring halvdelen af det samlede offentlige forbrug og driver mange af de borgernære ydelser som folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.

* De kommunale budgetter lægges hvert år fast på baggrund af en økonomisk ramme, der er lagt efter forhandlinger mellem regeringen og kommunernes organisation, KL.

* Rammen sætter et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på henholdsvis service og anlæg.

* Hvis rammen for udgifterne overskrides, får kommunerne en sanktion fra staten.

* Kommunerne kan øge deres indtægter ved at opkræve højere skat fra borgerne. Men på grund af et kommunalt skattestop må de kun hæve skatten, hvis andre kommuner tilsvarende sænker skatten.

* Hvis der ikke er balance i skatten, rammes kommunerne af en individuel og kollektiv sanktion.

* Den pulje penge, de får fra staten, nedsættes i budgetåret og de efterfølgende tre år. Kommuner, der har sænket skatten, betaler mest, men alle kommuner skal betale ud fra en fordelingsnøgle.

* Ifølge professor Kurt Houlberg, Vive, er de fleste kommuner mere optagede af at holde styr på udgifterne end af at hæve skatten.

- Spørgsmålet om at hæve skatten er ikke relevant i flertallet af kommunerne, for der har man egentlig ganske mange penge i kommunekassen. Der er udfordringen snarere, at man ikke må bruge de penge, man har, på grund af udgiftslofterne, siger han.

Kilder: Vive, Ritzau, KL og Indenrigsministeriet.

/ritzau/