Kommuner tjener på at tryne handicappede

Lige nu oplever handicappede landet over, at sparekniven svinges over deres personlige hjælp.´, skriver Ekstra Bladet mandag.

I stedet for en særlig hjælperordning kaldet borgerstyret personlig assistance - BPA - får borgerne hjemmehjælp. Og besparelserne, der ofte viser sig at være direkte ulovlige, har store konsekvenser for den handicappede:

- Vi ser, at mennesker, der har brug for hjælp hele døgnet, får et helt anderledes og dårligt liv på hjemmehjælp.

- Med en BPA har du fx hjælpere, når du skal ud af huset, siger Jørgen Lenger, der er udviklingschef i Muskelsvindfonden, og fortsætter:

- Men hjemmehjælperen må ikke hjælpe dig ud af huset. Derfor bliver man reelt stavnsbundet i sit eget hjem, når kommunerne laver den her manøvre.

For at være berettiget til hjælpeordningen kræver det, at man er klar nok i hovedet, til at fortælle hjælperne, hvad man har behov for. Er man ikke det, vil man i stedet få hjemmehjælp.

Men nu oplever mange danskere, der er syge men ellers er klare i hovedet, at kommunerne skærer deres BPA-ordning ned. Det gør de ved i stedet at bruge paragraffer, man normalt bruger til at udmåle hjemmehjælp, hvilket er ulovligt.

- Det er jo en helt anden ordning, som er ringere for borgeren, men også billigere for kommunen. Og det er sidstnævnte, der ofte er drivkraften.

- BPA’en er skabt for at give borgeren frihed og fleksibilitet. Mens hjemmehjælp er noget, man skal sidde hjemme at vente på.

- Så der er en enorm principiel forskel på hjemmehjælp og en BPA, forklarer Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen.

I november 2010 gjorde Socialministeriet kommunerne opmærksomme på den ulovlige praksis. I 2012 var det Ankestyrelsens tur. Alligevel fortsætter kommunerne med at udmåle handicaphjælp som hjemmehjælp:

- På det her punkt vinder vi alle sagerne i Ankestyrelsen. Og jeg tror, der sker bevidst lovbrud fra kommunernes side.

- At kalde det uvidenhed vil være en fornærmelse, for kommunerne er blevet gjort opmærksomme på lovgivningen så mange gange, slår Jørgen Lenger fast.

- Det er grotesk, fordi vi oplever, at folk med fremadskridende sygdomme - fx den dødelige nervesygdom ALS - bliver dårligere.

- Og når de bliver det, må man jo sige, at de har brug for mere hjælp. I stedet ryger de over i en paragraf, hvor de får mindre hjælp.

Socialminister Manu Sareen skriver i en udtalelse om sagen, at han tager problemerne meget alvorligt:

”Der skal slet ikke være nogen tvivl om, at alle kommuner skal overholde loven - og det skal de i alle sager. Har en borger brug for hjælp, skal vedkommende tilbydes hjælp ud fra en konkret, individuel vurdering. Det handler simpelthen om, at borgernes retssikkerhed skal være i orden.”

”Jeg er allerede i dialog med KL og brugerorganisationerne om de retssikkerhedsproblemer, de oplever. Og jeg tager det meget, meget alvorligt, når handicaporganisationerne fortæller, at de er bekymrede for kommunernes indsats og borgernes retssikkerhed, for tilliden til kommunerne er vigtig.”