Krav om erstatning på 80 milliarder i strid om råstoffer i Grønland

Efterforskningen efter mineraler på Kvanefjeld/Kuannersuit i Sydgrønland har stået på siden 2009. Et australsk selskab fik efter det seneste valg i Grønland forbud mod udvindingen af råstoffer, herunder uran fra området. Fiskere, fangere og fåreholdere var bange for, at deres erhverv og naturen bliver ødelagt. (Arkivfoto). Foto: John Rasmussen, Scanpix/Ritzau Scanpix

Grønland står fast på et nej, selv om et historisk stort milliardkrav er rettet mod både Grønland og Danmark i opgør om retten til at udvinde vigtige råstoffer.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Sydgrønland, hvor den kæmpestore og ellers isdækkede ø faktisk er grøn, ligger bjergplateauet Kvanefjeld - på grønlandsk Kuannersuit.

Ud over stedets skønhed indeholder det enorme mængder af meget eftertragtede ressourcer af sjældne jordarter. De er afgørende i de batterier, vi skal bruge i vores moderne teknologier og i den grønne omstilling.

Det er uundværlige stoffer til produktion af solceller, vindmøller, batterier til elbiler og mange andre ting. Et felt, som Kina ellers sidder tungt på.

Derfor var det en kæmpestreg i regningen for det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM), da Grønlands nye regering, Naalakkersuisut, efter landstingsvalget i november 2021 af miljøhensyn vedtog en lov, der forbyder udvinding af uran.

For det betyder, at selskabet, der siden 2007 har ledt efter sjældne jordarter i området, ikke får lov at udvinde dem. Det skyldes, at der samtidig vil blive udvundet radioaktivt uran.

Forbuddet kommer, selv om ETM har stillet Grønland indtægter fra minen i udsigt på 140 milliarder kroner i skatter og afgifter. Det svarer til 35 gange sidste års rekordhøje bloktilskud på cirka 4 milliarder kroner fra Danmark.

I stedet er striden endt med, at Energy Transition Minerals i en voldgift kræver en historisk stor erstatning på omkring 80 milliarder kroner fra Grønland og Danmark.

Et krav som Naalakkersuisut, den grønlandske regering, lige inden jul gav sit svar på.

Her slår selvstyret på, at sagen skal henvises til domstolene.

Uenigheder om en afgørelse truffet af Naalakkersuisut på baggrund af råstofloven skal ifølge loven behandles ved domstolene og ikke af en voldgiftsret, står der i svaret fra regeringen til voldgiften.

- En dansk voldgift kan ikke afgøre, om der kan udledes uran i Grønland. Sagen hører hjemme i en retssag, siger minister for råstoffer Naaja Nathanielsen (IA) til Ritzau.

Hun mener, at det store 17-mands team bag det australske krav kører en skræmmekampagne og opererer med "fantasital".

- En retssag kan i værste fald ende med, at landsstyrets afgørelse var ulovlig, og at beslutningen dermed skal gå om.

- Men uanset hvad bliver udbetalingen af de meget omtalte og udokumenterede 80 milliarder kroner aldrig aktuel, siger hun.

Det naturskønne område i Sydgrønland omkring bjerget Kvanefjeld/Kuannersuit rummer samtidig nogle af verdens største depoter af metaller, som er centrale for den globale udvikling med mere grøn energi og digitalisering. Foto: Greenland Minerals Ltd/Reuters

Det grønlandske selvstyre beder derfor voldgiftsretten om først at tage stilling til sig selv:

Er voldgiftsretten overhovedet det rette sted at afgøre den milliardstore tvist, som Grønland i øvrigt ser som sin egen og ikke en fælles sag med Danmark?

- For mig er Danmark ikke naturlig part i denne sag, da Grønland allerede i 2010 hjemtog ansvaret for råstofområdet.

- Så i første omgang er det op til voldgiftsretten, om sagen skal henvises til grønlandsk lov og ret, siger hun.

Naalakkersuisut, den grønlandske regering, som oprindeligt ligesom Danmark havde svarfrist til voldgiften indtil 8. januar, forventer i løbet af nogle uger at offentliggøre sit svar.

Betydningen globalt af de sjældne jordartsmaterialer, som er i spil i Grønland, er enorm, fastslår Jakob Kløve Keiding.

Han er centerleder på Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer på Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

- Den globale produktion er årligt på omkring 250.000 ton. Og de sjældne jordartsmetaller er svære at erstatte med andre råstoffer. Siden 2010 har de været på EU’s liste over kritiske råstoffer på grund af deres store økonomiske betydning for Europa, siger han.

- Her har Kvanefjeld vist sig at huse en af verdens største forekomster på området.

Kina dominerer marked og forarbejdning under næsten monopollignende forhold med over 60 procent af den samlede mineproduktion i verden.

Derfor er de økonomiske og politiske interesser for mulige miner i Grønland globalt store.

- Der er også andre grønlandske områder som Kringlerne tæt på Kvanefjeld med stort potentiale og uden samme høje indhold af uran som Kvanefjeld. Og Motzfeldt i Sydgrønland og Sarfartoq i Vestgrønland, siger Jakob Kløve Keiding.

- Så samlet har Grønland især i den sydlige del store og lovende forekomster også i forhold til verdensmarkedet. Hvis man kan finde de nødvendige investorer.

/ritzau/

Sjældne jordarter er samfundskritiske råstoffer

* En række sjældne jordarter står på EU’s liste over kritiske råstoffer.

* Dermed har de en geopolitisk prioritet i forhold til stabile forsyninger. Især fordi Kina i øjeblikket sidder på størstedelen af markedet.

* Der er tale om uundværlige råstoffer, som industrien har problemer med at skaffe. 

* Råstofferne er især knyttet til fremstilling af grøn energi, computere, mobiltelefoner, batterier og biler.

* Stofferne er ikke nødvendigvis sjældne. Men de er økonomisk centrale, forsyningen er usikker, og der mangler alternativer. 

* Mangel på råstofferne kan dermed få alvorlig indflydelse på samfundsudviklingen i hele verden.

Kilde: EU-Kommissionen.

/ritzau/

Kvanefjeld gemmer på en milliardformue

* Kvanefjeld (Kuannersuit) er et fjeldplateau 8 kilometer nordøst for byen Narsaq i Sydgrønland.

* Det 2,5 kvadratkilometer store plateau indeholder sjældne grundstoffer som uran, thorium, zirconium, niobium, yttrium, zink, tin, lithium, beryllium samt sjældne jordarter.

* Forekomsten blev fundet i 1956 og er siden geologisk kortlagt og opmålt. 

* Et flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut, forbød efter valget i 2021 udvinding med radioaktiv uran som biprodukt.

* Derfor fik et australsk ledet mineselskab efter årelange efterforskninger i 2022 afslag på et udvindingsprojekt i Kvanefjeld.

* Selskabet har efterfølgende anlagt en voldgiftssag mod selvstyret og den danske stat.

Kilde: GEUS og Den Store Danske.

/ritzau/

Sådan fungerer en voldgiftsret

* En voldgift fungerer i praksis ved, at parterne - i stedet for som normalt at gå til domstolene - nedsætter en privat ret.

* Voldgiften består af en eller flere dommere, som parterne selv vælger.

* Voldgiftsrettens afgørelse er bindende for begge parter og kan derfor ikke ankes.

Kilde: Voldgiftsforeningen.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu